Halthed

“I krig er det en fordel at kende sin modstander!” Dette gælder også i krig mod haltheder ved heste. Jo mere nøjagtig en diagnose vi har, des mere speciel behandlingsplan kan vi tilrettelægge, hvorved sandsynligheden for at genvinde fuld atletisk funktion optimeres.

Vi bestræber os på at finde den helt rette behandlingsplan for både patient og klient. Alle heste fortjener en god behandling, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle heste fortjener samme behandling. Vi ønsker at forelægge klienterne diverse behandlingsmuligheder, hvorefter det i samråd med rytter/ejer/træner besluttes, hvilken behandlingsstrategi, der vil være den rette i det eksakte tilfælde. Denne dialog indgås med baggrund i alvorligheden og prognosen for den respektive halthed, de økonomiske rammer, hestens brug og kapacitet, klientens mål på kort og lang sigt samt hestens affektionsværdi som brugshest, atlet og en god ven.

Hvis din hest lider af en led-relateret halthed, så er det ofte en fordel at foretage en ledbehandling. Det vil i de fleste tilfælde foretrækkes at klippe hårene i et lille område ved det pågældende led, hvorefter det rengøres grundigt. Ved enhver ledbehandling på en hest er der en meget lille risiko for, at der ved indstik med kanylen tages nogle få bakterier fra hudoverfladen og ind i leddet resulterende i en ledinfektion – ved at klippe hårene og udføre grundig rengøring reduceres denne risiko betydeligt.

Ved ledbehandlinger kan der anvendes forskellige former for medicin:

• Binyrebarkhormon: Hyppigst anvendte medicin ved ledbehandlinger på heste er utvivlsomt binyrebarkhormon, der besidder evnen til på meget effektiv vis at dæmpe irritationstilstande i ledkapslen (antiinflammatorisk effekt). Dette vil derfor være førstevalg i tilfælde af forvridninger men også ved slidgigt. I tilfælde af bruskskader vil man normalt ikke anvende binyrebarkhormon, da det kan have en svagt negativ effekt på brusken.
  • I denne sammenhæng skal det bemærkes, at heste efter behandling med binyrebarkhormon i sjældne tilfælde kan blive forfangne. Forskning har vist, at dette sker ved heste lidende af visse hormonelle lidelser, der øger risikoen for forfangenhed. Inden brug af binyrebarkhormon vurderer vore dyrlæger altid, om der er kliniske tegn på disse hormonelle lidelser – i få tilfælde vil det være tilrådeligt først at få udført nogle diagnostiske test med henblik på de hormonelle lidelser inden behandling med binyrebarkhormon.

• Hyaluronsyre: En mere populær betegnelse for hyaluronsyre er ”kunstig ledvæske”. Denne betegnelse skyldes, at hyaluronsyre er en bestanddel af hestens egen ledvæske. Hyaluronsyre har en lidt længerevarende antiinflammatorisk effekt sammenlignet med binyrebarkhormon, og gennem mange år er det hyppigt anvendt i kombination med binyrebarkhormon. Der findes flere forskellige produkter indeholdende hyaluronsyre på markedet, her følger vi med i den fortsatte udvikling, så vi altid udbyder de mest effektive produkter til vore klienter.

• IRAP: Ved behov for gentagne ledbehandlinger eller mistanke om bruskskade kan man med fordel overgå til at bruge IRAP i stedet for binyrebarkhormon, da IRAP også besidder en antiinflammatorisk effekt uden den svagt negative effekt på brusken. Årsagen til, at vi så alligevel anvender binyrebarkhormon hyppigst, er, at IRAP’s antiinflammatoriske effekt ikke er helt så kraftig som ved brug af binyrebarkhormon. 

• PRP: Ved mistanke om vævsdestruktion i form af bruskskader eller beskadigede ledbånd i leddet kan det i nogle tilfælde være bedst at anvende PRP som ledbehandling. PRP har en overlegen regenerativ effekt, der optimerer chancerne for at genvinde fuld funktion til trods for disse ellers ret alvorlige skader.

Vigtigheden af korrekt genoptræning efter et skadesforløb har længe været overset af dyrlæger, og på dette felt er humane sportslæger meget længere fremme. Humane atleter/sportsmænd skal efter skadesforløb gennem nøje tilrettelagte genoptræningsprogrammer for at styrke de beskadige strukturer samt omkringliggende muskulatur, med det formål at nedsætte risikoen for, at den samme skade opstår igen. Ikke to skadesforløb er ens, og det er derfor af uhørt stor betydning, at der tilrettelægges genoptræningsplaner for hver enkelt patient.

I et genoptræningsforløb er det vigtigt at have et velfungerende samarbejde mellem dyrlæge, rytter og diverse fysioterapeuter, der kan være til gavn med specielle øvelser eller træningsformer. Ved en række forskellige skader i hestens bevægelsesapparat kan det for eksempel være yderst gavnligt at udføre svømmetræning, bruge vandbånd eller specielle longeringssystemer. Vi har flere gode samarbejdspartnere med fokus på genoptræning og korrekt pleje af din hest – alt sammen med øje for, at din hest helst skal komme styrket ud af et skadesforløb.

De fleste ryttere har prøvet at sidde på en hest, hvor man som rytter fyldes af frustration over at nå ridemæssige begrænsninger – og problemer gang på gang. Det kan være, at hesten slet ikke vil lade sig ride, men i stedet stejler og/eller bukker konstant; at hesten aldrig vil lande i højre-galop efter et spring; at hesten ikke kan holde takten i travers til højre, mens den er flydende i sine bevægelser mod venstre; at hesten lider af udtalte gjordkramper; eller at hesten er meget “stiv” i halsen eller kroppen generelt.

For at kunne yde vore kunder den største hjælp med denne type problemstillinger, har vi fokus på at have flere yderst ridekyndige dyrlæger. Dette fremmer forståelsen for diverse ridemæssige problemer, og flere af vore dyrlæger er, såfremt ejer/rytter tillader det, villige til selv at sætte sig i sadlen for på egen krop at føle efter, hvordan hesten agerer. Vi samarbejder med flere dygtige beridere, og i visse tilfælde kan det være nødvendigt at indkalde en ekstern berider for dels at se hesten under en anden rytter og dels for at få en vurdering af en kvalificeret berider.

I tilfælde af ridemæssige problemer anses detsom værende essentielt, at der er et tæt samarbejde indenfor “hestens team”, der mindst består af hest, rytter, ejer, træner og så dyrlæge. I nogle tilfælde er det anbefalelsesværdigt, at dette team udvides. Det kan, som beskrevet ovenfor, være på tale at tage kontakt til en ekstern berider, der eventuelt kan få hesten i ridning i en periode – vi lægger i denne sammenhæng vægt på, at vi kun samarbejder med beridere, hvor vi kan stå inde for, at hesten behandles på en velfærdsmæssigt korrekt måde. Det kan også være anbefalelsesværdigt at inddrage andre former for hesteterapi, såsom kiropraktik, hestefysioterapi, massage og meget mere.

Vi forsøger altid at være åbne overfor alternative behandlingsformer og indgår gerne i frugtbare samarbejder.

Haltheder hos heste kan have mange årsager og kræver grundig undersøgelse. 

Oftest indledes en halthedsundersøgelse med en grundig gennemgang af hestens forhistorie efterfulgt af den kliniske undersøgelse med lokalisering af eventuelle hævede eller ømme områder. Herefter følger undersøgelse af hesten i bevægelse med mønstring i skridt og trav på hård bund ligeud – og eventuelt foretages bøjeprøver, hvor man stresser leddene i forskellige regioner af benet. Herefter ses hesten i longering på både blød og hård bund.

For at kunne stille en helt korrekt diagnose kræver det, at haltheden er lokaliseret til de rigtige ben samt det de korrekte regioner. Dette gøres i langt de fleste tilfælde med lokalbedøvelser. Dyrlægen sprøjter bedøvelse ind i et led eller en seneskede og bedøver derved nerveforsyningen til et nærmere bestemt område af benet. Ofte skal der lægges flere blokader, inden man har lokaliseret de halthedsudløsende strukturer, ligesom det ikke er sjældent at se heste, der har flere problemer og eventuelt er halt på flere ben samtidig.

Vi har flere førende dyrlæger, som har stor erfaring med at diagnostisere og behandle haltheder hos heste.