Kronisk diarré

Hvis hesten udvikler tynd afføring eller diarré, er det vigtigt at afgøre, om hesten er syg eller ej. Hvis hesten samtidig med diarré holder op med at spise, får feber eller viser smerter eller koliksymptomer, skal dyrlægen tilkaldes hurtigt. Diarré kan hurtigt udvikle sig til en livstruende tilstand, der kræver indlæggelse og intensiv væskebehandling. Disse alvorlige diarrétilfælde skyldes oftest infektioner med bakterier, virus eller forgiftninger.

Lavgradig diarré, hvor hesten ikke er alvorligt syg, er et langt mere udbredt problem. Mange af disse heste kommer på klinikken med mistanke om mavesår og bliver undersøgt ved hjælp af et gastroskop (en lang kikkert, som føres ned i hestens mavesæk). Nogle har mavesårsforandringer og skal behandles for det, men ofte er resultatet negativt. Hesten har ikke mavesår, men er stadig generet af diarré. De fleste af disse diarrétilfælde er foderbetingede, men kan også skyldes ormeinfektioner, ophobning af sand i hestens tarmsystem, sjældne kroniske tarmsygdomme og i sjældne tilfælde allergiske reaktioner.

Når man bliver præsenteret for en hest med lavgradig kronisk diarré, starter der et detektivarbejde. Diagnosen baseres oftest på en masse udelukkelser hvor forskellige sygdomme bliver undersøgt og udelukket ved hjælp af forhistorien, symptomerne, blodprøver, gødningsprøver, foderberegninger, og eventuelle kliniske undersøgelser som gastroskopi eller ultralydsscanning af hestens bughule. 

Langt de fleste af disse diarrétilfælde er, som tidligere nævnt, foderbetingede og skyldes som regel en ubalance i hestens stortarm. De mikroorganismer, som hesten har i sin stortarm, trives bedst i et stabilt og fiberholdigt miljø. Højt indtag af sukker og stivelse, som f.eks. store mængder korn i hestens foder, øger syreproduktionen og sænker pH-værdien i stortarmen, hvilket gør tarmindholdet surt.

Selv et lille fald i tarmens pH værdi bevirker at mikroorganismerne bliver skrøbelige og dør, mens en massiv syreproduktion resulterer i en voldsom forstyrrelse af økosystem og bakterierne dør i større mængder. Når mikroorganismerne dør, frigives toksiner, som irriterer tarmvæggen og gør den utæt. Ved voldsomme påvirkninger, som hvis hesten foræder sig i foderrummet og spiser store mængder kraftfoder, kan der dannes så mange affaldsstoffer, at hesten udvikler kolik, kredsløbsproblemer og risikerer at dø af shock.

Ved mere lavgradige og gentagne påvirkninger, som når hesten fodres med stivelsesholdigt foder som byg, havre eller majs, nedsættes tarmens vandsugende evne, hvilket øger vandindholdet i afføringen. Mælkesyren har også en ætsende effekt på tarmslimhinden, hvilket forværrer diarréen. Samtidig medfører denne irritation, at tarmbevægelserne bliver uregelmæssige og ofte kraftigt forøgede. Passagetiden i tarmen formindskes, og vandoptagelsen nedsættes yderligere.

Når en hest med kronisk diarré skal behandles, afhænger behandlingen af, om der er stillet en eksakt diagnose eller ej. Hvis hesten har fået konstateret kronisk tarmbetændelse, består behandlingen af langvarig medicinering med binyrebarkhormon. Hvis årsagen er ophobning af sand i blindtarmen, skal hesten flyttes til andre græsningsarealer, og man må forsøge at fjerne sandet ved hjælp af loppefrøskaller. Hvis hesten er blevet fodret uhensigtsmæssigt, skal foderrutinerne ændres (se anbefalinger i punktet herunder). Ofte skal hesten hjælpes med at etablere en stabil stortarmfunktion. Gærkultur kan tilføre mikroorganismer til stortarmens økosystem og næringsstoffer, så tarmens egne mikroorganismer nemmere kan overleve.

Hesten skal have tilstrækkelige mængder godt grovfoder – minimum 1,5 kg grovfoder pr 100 kg hest. 

Grovfoderet skal helst være tørt hø eller meget tør wrap 

Hvis hesten får wrap skal man sikre sig at kvaliteten fra balle til balle ikke svinger meget. Hvis det er tilfældet skal man overveje et andet produkt som giver en mere stabil og ensartet fodring 

Brugen af korn og stivelseholdigt foder skal nedsættes kraftigt. Overvej eventuelt helt at fjerne korn i en periode og erstat det med opblødte roepiller og vitaminer/mineraler. 

Korn og stivelseholdigt foder bør erstattes med tilskudsfoder med meget lavt stivelsesindhold, afhængig af hvor nemt hesten har ved at holde huld. 

Brugen af opblødte roepiller eller opblødt speedi-beet har en meget gavnlig effekt på hestens stortarmsfunktion. Fibrene i disse produkter er meget letfordøjelige og kommer derved til at virke som skånekost for hestens tarmsystem. Desuden har de en stor vandsugende evne og har en tendens til at binde vand i hestens afføring. En hest på 5-600 kg må meget gerne få 500-750 g/dag (inden opblødning). 

Tilskud med probiotika kan hjælpe til med at stabilisere stortarmen. I disse tilfælde skal der doseres højere end hvis det drejer sig om en forebyggende behandling. Ofte vil doseringen ligge på 2 mål 2 gange dagligt i 10-14 dage før dosis trappes ned. 

De ovennævnte foranstaltninger bør fastholdes et godt stykke tid efter at hesten har fået det bedre. Generelt gælder det at heste med langvarige diarréproblemer også har brug for langvarig diet før tarmslimhinden har stabiliseret sig og hesten tarmflora har genfundet en god balance.