Laboratorie
Laboratorie
Ofte er der behov for supplerende undersøgelser af en syg eller ikke optimalt præsterende hest. Det kan være blodprøver, urinprøver, gødningsprøver, svaberprøver, bakteriologiske undersøgelser og lignende.
Dette ydelse udføres ved
Laboratoriefaciliteter hos Højgård
Vores klinikker og hospital råder over laboratorier. Det giver dig som hesteejer mulighed for at få et hurtigt svar på, hvad din hest fejler, og det giver os som dyrlæger mulighed for at iværksætte den korrekte behandling så hurtigt som muligt.
Samarbejde med speciallaboratorier
Ved behov for undersøgelser ud over det, som vores eget laboratorium kan tilbyde, samarbejder vi med speciallaboratorier både nationalt og internationalt.
Kontakt os for at få nærmere oplysninger.
BLODPRØVER
Er din hest utilpas eller yder den ikke, som den plejer? Hvis du har mistanke om, at din hest er syg, kan blodprøver være et hurtigt og præcist redskab til at få be- eller afkræftet, om der er f.eks. virus eller for høje infektionstal i blodet.
En blodprøve kan således være med til at nedbringe antallet at behandlinger med bredspektret antibiotika i de tilfælde, hvor det alligevel ikke vil gavne hestens helbred.
Blodprøver og hestens velvære
I forbindelse med generelle sundhedsundersøgelser kan blodprøver også være med til at vise os, hvilken form og tilstand din hest er i. Blodprøver kan tillige være med til at vise, om hestens almene tilstand forbedres v. f.eks. træning, ny foder osv.
Kontakt os for at få nærmere oplysninger.
GØDNINGSPRØVER
Orm er et almindeligt kendt problem hos stort set alle heste.
Hver hest i et hestehold bør undersøges for orm, da alle heste har orm i små mængder. Det er kun de heste med mange orm, som i værste tilfælde kan blive syge af ormene, der skal behandles. I en hesteflok er det typisk ca. 20 % af hestene der huser 80 % af ormene.
Risiko for ormemiddelresistens
Ved behandling af alle heste i en hesteflok er der en meget stor risiko for, at ormene i hesteflokken eller stalden udvikler resistens (behandlingssvigt) imod ormemidler.
Det er vigtigt, at man i stalden bliver enige om en fælles strategi for, hvornår der skal udtages gødningsprøver – og hvornår man skal behandle de heste, der har et højt indhold af ormeæg i gødningen. Hvis disse beslutninger sker individuelt opnår man ikke en effektiv ormebekæmpelse. Hvis man har mistanke om, at der er udviklet ormemiddelresistens i en hesteflok, kan man udtage stikprøve-gødningsprøver fra behandlede heste 14 dage efter ormemiddelbehandling for at se, om der er udviklet resistens.
Hestene bør undersøges for orm før og efter græsningsperioden.
Undersøgelse i foråret og efteråret
Gødningsprøver tages bedst foråret og efterår. Det anbefales, at som minimum føl, plage, unge heste og andre særligt udsatte heste også bliver undersøgt for orm efter græsningsperiodens slut (august/september).
Vinterundersøgelser og blodorm
Gødningsprøver i løbet af vinteren har en stor risiko for at være falsk negative, da ormene går i dvale i løbet af vinteren.
Hvis man mistænker at hestene huser blodorm, skal de udtagne gødningsprøver undersøges efter en anden teknik, hvor prøven dyrkes på laboratorium i 14 dage inden resultatet kan aflæses. Det er derfor vigtigt at oplyse dyrlægen, hvis denne undersøgelse ønskes.
Vi anbefaler at få hestene tjekket for blodorm minimum 1 gang årligt. De udtagne gødningsprøver undersøges efter en anden teknik, hvor prøven dyrkes på laboratorium i 14 dage inden resultatet kan aflæses.
Kontakt os for at få nærmere oplysninger.