Sårskader

Er du i tvivl om hvorvidt et sår kræver et dyrlægebesøg så send os et billede af såret fra din mobiltelefon. På billedet skal man kunne se hvor såret sidder på hesten. Der er stor forskel på hvor alvorlig man skal tage en lille flænge eller et stik sår, for eksempel er et stort sår i hovedet meget mindre alvorligt end et lille stiksår ud for et led.

Man skal indstille sig på at heste med store sår på lemmerne kan kræve hospitalisering i lang tid og pleje samt forbindingsskift kan blive en bekostelig affære. Vi vil altid gerne lave et prisoverslag til dig, når vi kender omfanget af din hests sår.

Sår kan inddeles i grupper efter forskellige kriterier. Blandt de vigtigste faktorer er:

• Sårets alder; det er vigtigt at vide om såret er nyt, eller det er flere dage gammelt. Dyrlægen spørger ofte, om det er mere eller mindre end 8 timer gammelt.
• Sårets forureningsgrad; er det et rent, skåret sår, som lige er opstået, f.eks. et operationssår? Er det et forurenet sår, som er gammelt, og opstået under urene forhold, f.eks. en flænge efter, at hesten har hængt fast i hegn?
• Sårets omfang; helingsforløbet afhænger af, om det er et lille sår på halsen af hesten, eller er det f.eks. hele låret, som er involveret. Dybden af såret har også stor betydning for hele det efterfølgende forløb.
• Sårets lokalisation; hvor på hesten er såret opstået. Et sår på benene i nærheden af sener og led, er ofte mere kritisk end et sår på f.eks. bringen, hvor der først og fremmest er muskler.

• Operationssår efter f.eks. operation for kolik eller strubepibning. Her er tale om rene, skårne sår, der hurtigt heler.
• Sår efter slagsmål og spark. En af de væsentligste grunde til at disse sår opstår er, at heste opholder sig kortere eller længere tid på fold sammen med andre heste. Mange skader med efterfølgende sår opstår, fordi heste slås, bider og sparker, for at fastslå rangordenen i flokken. Er der mange heste sammen på lille fold er risikoen størst.
• Sår på grund af dårligt vedligeholdte folde. Hestefolde, der ikke er indhegnet forsvarligt, er ofte årsag til, at hesten kan komme til skade. Pigtrådshegn ses stadigvæk rundt om hestefolde, og har i tidens løb været årsag til de absolut værste hegnsskader hos heste. Heste, der af en eller anden grund går i panik, kan få viklet hegn om benene og få meget slemme sår til følge. Nogle hestefolde indeholder endvidere løse genstande, som heste kan komme til skade på.
• Sår opstået, mens hesten er på stald. Bokse, spiltov eller staldinventar med søm eller skruer, der stikker uhensigtsmæssigt frem, kan være årsag til, at heste pådrager sig sår. For stor afstand mellem tremmerne i boksen, således at hesten kan få benene igennem og hænge fast, kan ligeledes give sår på benene, når hesten forsøger at komme fri.
• Sår fra tove og reb. Heste, som står opstaldet i spiltov, kan få benene i klemme i rebene. Dette forårsager brandsår på benene fra det sammensnørede reb, når hesten forsøger at rive sig fri.
• Sår fra for stramme bandager (Bandagetryk).
• Sår fra rideudstyr. Dårligt tilpassede trenser især bid, sadler og seletøj og andet udstyr kan give trykninger og sår.
• Stiksår. Under udmugning i boksen kan hesten, ved et uheld, blive stukket med en greb.
• Trafikulykker. Hesten kan pådrage sig sår ved færdselsuheld, hvor hesten påkøres.
• Sår fra hudsygdomme. En del hudsygdomme giver sår i huden. F.eks. muk, skab, fotosensibilisering, dermatofilose (muddereksem) og sommersår.
• Sår hesten pådrager sig selv. Nogle heste bider sig selv overdrevent. Dette ses oftest i forbindelse med sygdom. Andre heste går meget snævert og laver strygninger som i nogle tilfælde udvikles til sår. I nogle tilfælde træder de sig selv ned over benene. Dette forværres meget, når de går med mordax.

Sårbehandling varierer fra sår til sår. Det er vigtigt at tilkalde dyrlæge tidligt i forløbet, så den bedst mulige behandling kan iværksættes. Der kan være tilfælde, hvor hesten er alment påvirket af sårene. Dette kan f.eks. være tilfælde, hvor såret er inficeret og hesten får feber, eller tilfælde med stort blodtab, hvor hesten kan begynde at gå i chok.

Dyrlægen vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilken behandlingsform, der vil være mest hensigtsmæssig. Behandlingen skal understøtte hudens reparation. Derfor ændres behandlingen gennem helingsforløbet.

Syninger den mest fordelagtige sårbehandling, da såret herved heler hurtigere. Forudsætningen for at kunne sy et sår, er at det højst må være 6-8 timer gammelt. Undgå at behandle et frisk sår lokalt med pudder, jod, sæbe m.m. Dæk såret med en steril bandage indtil dyrlægen har undersøgt såret. Større sår eller sår, som omfatter f.eks. de store sener, kræver hospitalisering, hvor hesten kan sys i fuld narkose. Men i langt de fleste tilfælde kan man sy sårene ude i stalden. Hesten får noget beroligende medicin, så den står stille, og der lægges derefter lokalbedøvelse omkring såret.

Herefter fjernes alt ødelagt væv, indtil man kan se frisk blødning. Såret skylles grundigt med sterilt saltvand. Dyrlægen undersøger såret og mærker efter, om der er fremmedlegemer i sårhulen. Hvis det bløder meget fra såret, kan det være nødvendigt at lukke de små blodkar, der bløder. Alt efter, hvor dybt såret er, sys der i flere lag. Ved meget dybe sår eller sår med hulrum kan man ilægge et dræn, for at skaffe afløb af vævsvæske.

Når såret er syet, anlægges en tør forbinding, dels for at opsuge sårvæsken og for at beskytte såret.

Denne forbinding skal skiftes og tilses af dyrlægen.

Der behandles med antibiotika og smertestillende medicin.

Det er vigtigt at kende hestens vaccinationsstatus mod stivkrampe. Hvis hesten er vaccineret for nylig, gives en booster vaccine, ellers behandles med stivkrampeserum.

Som ejer er det vigtigt efterfølgende at holde øje med tegn på infektion fra såret. Dette kan være nedsat ædelyst, feber, smerter, varme og lugt fra såret. Et sår, som er syet, kan springe op igen af flere årsager. Oftest er det fordi, man ikke kan holde hesten i ro. Derved springer såret let op, og der går betændelse i det. Huden hæver, og det væsker fra såret. I disse tilfælde må man behandle det efterfølgende som et åbent sår.

Hvis dyrlægen vurderer, at såret ikke kan sys, skal det behandles alligevel. Man taler så her om åben sårbehandling.

Denne behandlingsform anvendes ved sår, som er mere end 8 timer gammelt, hvor der mangler meget væv eller ved sår, som er stærkt inficerede. Denne form for sårbehandling skal stimulere og understøtte helingsprocessen.

Hesten får noget beroligende medicin, så den står stille, og der lægges derefter lokalbedøvelse omkring såret. Herefter fjernes alt ødelagt væv, indtil man kan se frisk blødning. Såret skylles grundigt med sterilt saltvand. Dyrlægen undersøger såret og mærker efter, om der er fremmedlegemer f.eks. træsplinter i sårhulen.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at behandle med antibiotika direkte ind i såret. Derudover behandles hesten med antibiotika og smertestillende medicin. Hvis hesten er vaccineret for nylig mod stivkrampe, indgives en booster mod stivkrampe. Ellers behandles med stivkrampeserum.

Der anlægges en forbinding, som har til formål at transportere væsken væk fra såret. Dette kaldes en sugende forbinding. Derved transporteres alle sårets affaldsprodukter væk fra helingsområdet, hvorved helingen foregår hurtigere. Forbindingen beskytter derudover såret mod gødning og urin.