Tarmslyng

Tarmslyng og kolikoperation

Tarmslyng er en alvorlig og potentielt livstruende tilstand hos heste, hvor en del af tarmen forskyder sig fra sin normale placering eller bliver snoet. Dette medfører en afklemning af blodforsyningen og forhindrer passage af tarmindhold. Det kan føre til smerte, koldbrand og i værste fald død, hvis ikke det behandles hurtigt. 

Årsager og risikofaktorer

Tarmslyng kan opstå pludseligt og uden forudgående symptomer.

Tarmslyng er en form for kolik, men i modsætning til en forstoppelse, er denne form for kolik ofte meget mere voldsom og hurtig i sit forløb.

Symptomer

Symptomerne på tarmslyng er ofte meget voldsomme og kommer hurtigt:

  • Kraftige koliksmerter (ruller, sparker mod maven, kaster sig ned)

  • Ophørt afføring

  • Oppustet bug

  • Svedudbrud, hurtig puls og vejrtrækning

  • Ingen eller meget svag tarmlyde

Hvis man mistænker tarmslyng, er det vigtigt at kontakte dyrlægen øjeblikkeligt.

Diagnose

Diagnosen stilles typisk på baggrund af:

  • Klinisk undersøgelse (puls, slimhinder, rektalundersøgelse)

  • Nasogastrisk sonde for at tømme mavesækken

  • Ultralydsscanning og/eller bughulepunktat

Operation for tarmslyng

Hvis dyrlægen har mistanke om tarmslyng, henvises hesten som regel straks til et hospital for kirurgisk behandling. I dette tilfælde Højgård Hestehospital i Odense. Under operationen åbnes bughulen, og den drejede tarm lokaliseres. Kirurgen forsøger at dreje tarmen tilbage til sin normale position. Hvis blodforsyningen er blevet afklemt for længe, kan det være nødvendigt at fjerne en del af tarmen (tarmresektion).

Risici og prognose

Tarmslyng er en alvorlig tilstand, og selv med operation er der risici:

  • Chok og kredsløbssvigt

  • Ileus (ophørt tarmmotilitet)

  • Infektioner efter operation, herunder colitis (tarminfektion), peritonitis (bughuleinfektion) og sårinfektion
  • Sammenvoksninger og efterfølgende kolik med risiko for endnu en operation

Prognosen afhænger af:

  • Typen af tarmslyng
  • Hvor hurtigt hesten kommer til behandling
  • Om der er nekrose (vævsdød) i tarmen

  • Hestens generelle helbredstilstand

Ved hurtig og vellykket operation kan hesten komme sig fuldstændigt og vende tilbage til normalt brug.

Efterbehandling og rekonvalescens

Efter operationen kræves intensiv overvågning og hesten er typisk indlagt i en uge efter operation. Hesten skal være i boksro i omkring en måned efter operation for at undgå at såret springer op. Forvent som hovedregel at hesten kan starte genoptræning 4 måneder efter operation og afhængigt af niveau og disciplin, at være tilbage i fuld træning efter 6 mdr.

Dette ydelse udføres ved

Det er afgørende at handle hurtigt ved tarmslyng. Jo før behandling påbegyndes, desto bedre er chancerne for overlevelse. 

Symptomer inkluderer kolik og oppustethed. Årsagerne er ofte ukendte, men kan inkludere unormal gæring i tarmen eller forstoppelse. 

Kirurgi er næsten altid nødvendig. Operationen indebærer at tømme tarmen for luft og gødning og i nogle tilfælde fjerne beskadigede tarmdele. 

Efter operationen kræver hesten intensiv pleje, herunder væskebehandling og antibiotika, for at forebygge infektion og stimulere tarmfunktionen. 

Heste, der overlever en tarmslyngsoperation, har gode chancer for at vende tilbage til et normalt liv som sports- eller avlsheste. Det er dog vigtigt at følge en nøje foderplan i genopretningsperioden.