Kirurgi og operationer

Den største del af vores operationer er elektive. Det vil sige planlagte operationer som for eksempel 

• Osteochondrose (OCD/ledmus) 
• Overben 
• Kastrationer 
• Strubepiberoperationer 

• Brok 

Akutte operationer for tarmslyng, frakturer eller sårskader kan dukke op på alle tider af døgnet og henvises til Højgaard Hestehospital. 

Vi forsøger hele tiden at være opdateret på den sidste nye viden indenfor kirurgi og narkose – og investerer løbende i nye instrumenter. 

Vi er glade for, at du valgte os til at tage vare på din hest, og vi vil gøre vort yderste for, at du bliver tilfreds. 

Risikoen er lille, men komplikationer og dødsfald i forbindelse med narkose forekommer.

Såfremt det skulle ske, at hesten ikke overlever narkosen, skal vi informere om, at hospitalet ikke har en forsikring, som dækker hestens værdi med mindre vi har begået en fejl. Oftest sker dødsfald uden forklarlig årsag eller tilgrundliggende fejl.

Det er derfor vigtigt, at du inden operationen har taget stilling til, hvorvidt du ønsker denne risiko dækket gennem en forsikring.

Er din hest livsforsikret skal vi anmode om, at du får bekræftelse fra dit forsikringsselskab på, at de dækker risikoen ved narkosen.

Er hesten ikke livsforsikret, er det muligt at tegne en forsikring, som dækker risikoen ved narkosen. Prisen for en sådan forsikring er 2,5 % af hestens værdi. Forsikringen skal tegnes, godkendes af forsikringsselskabet, og betales senest dagen før operationen.

En samtykkeerklæring skal underskrives før din hest skal opereres. Det du skriver under på, er at du har læst vores information om narkose, operation og de risici der er forbundet med disse procedurer.

Vi skal anmode dig om at orientere dig om følgende:

Opstaldning

Når du bestiller tid til en operation, er det bedst hvis hesten ankommer dagen før operationen eller senest tidligt om morgenen. Ankommer du uden for normal arbejdstid, vil der være en boks klargjort til din hest. Se på skærmen ved receptionen hvilken boks der er tale om.

Fodring

Vi fodrer med fuldfoder og tørt wraphø. Såfremt du ønsker at din hest fodres med eget foder, bedes du venligst pakke foderet i portioner og henvende dig til staldpersonalet ved ankomst.

Undersøgelse Inden operationen

Inden din hest gøres klar til operation, undersøges hjerte, lunger og temperatur for så vidt muligt at minimere risikoen ved narkosen. Selvom disse forholdsregler træffes, vil ethvert indgreb, der udføres i fuld narkose, indebære en risiko for at hesten ikke kan tåle narkosen.

Risiko ved narkose

Risikoen er lille, men komplikationer i forbindelse med narkosen kan forekomme. Da heste er store dyr kan der ved længerevarende narkoser opstå både lungeproblemer og muskelskader. Ulykker i form af brækkede ben eller udskridning i forbindelse med opvågning efter narkose kan også forekomme.

Såfremt det skulle ske, at hesten ikke overlever narkosen, skal vi informere om, at hospitalet ikke har en forsikring, som dækker hestens værdi med mindre vi har begået en fejl. Oftest sker dødsfald uden forklarlig årsag eller tilgrundliggende fejl. Det er derfor vigtigt, at du inden operationen har taget stilling til, hvorvidt du ønsker denne risiko dækket gennem en forsikring. Er din hest livsforsikret skal vi anmode om, at du får bekræftelse fra dit forsikringsselskab på, at de dækker risikoen ved narkosen. Er hesten ikke livsforsikret, er det muligt at tegne en forsikring, som dækker risikoen ved narkosen. Prisen for en sådan forsikring er 2,5 % af hestens værdi. Forsikringen skal tegnes, godkendes af forsikringsselskabet, og betales senest dagen før operationen.

Oplyste priser

Ofte er der givet et overslag på hvad operationen vil koste. Prisen er incl. moms og omfatter alt, også opstaldning. Vi gør vores bedste for at prisoverslaget kommer til at holde. Imidlertid vil der i et hvert tilfælde foreligge en risiko for uforudsete komplikationer og dermed forøgede omkostninger. Indtræffer der uforudsete omkostninger udover det aftalte, vil du altid først blive orienteret herom.

Efter operationen

Når operationen er færdig og hesten er på benene igen, vil du blive ringet op og informeret om forløbet af operationen. Samtidig aftales hvornår det forventes, at hesten vil være klar til hjemtransport.

Afhentning

Ved afhentning af hesten ligger der en hjemsendelse klar til dig. Denne beskriver hvorledes hesten skal håndteres efter operationen. Er du i tvivl bedes du kontakte os. Der er samtidig udstedt en faktura for operationen. Denne bedes betalt i forbindelse med hestens afhentning.

Rekonvalescensen

I perioden efter at hesten er kommet hjem igen, er det vigtigt at den så vidt muligt håndteres som beskrevet i hjemsendelsen. Der vil altid være individuelle forskelle fra den ene hest til den anden, men det er en god ide at sørge for, at hesten opstaldes så den ikke på noget tidspunkt er alene i stalden.

Det er vigtigt for os, at du har følt dig tryg og tilfreds med den behandling vi har givet dig og din hest. Har du kommentarer, forslag til forbedringer eller andet du mener vi kunne gøre anderledes, vil vi gerne høre fra dig.

Ved tarmslyng er det alt afgørende, at der hurtigt stilles en diagnose og igangsættes en behandling. Timer kan være afgørende. Jo hurtigere en operation sættes i gang, jo større er overlevelsesprocenten.

Tarmslyng er en lejeforandring af tarmen, hvor et større eller mindre stykke har flyttet sig fra tarmens normale placering i bughulen. Tarmen kan også være snoet rundt om sig selv eller være fastklemt imellem andre strukturer i bughulen.

Årsagen til at tarmslyng opstår er ofte uvis men en af forklaringerne kan være som følge af unaturlig gæring i tarmen. Gæringen kan skyldes optagelse af store mængder foder, eller at tarmen er gået i stå som følge af en forstoppelse, eller kronisk nedsat blodforsyning f.eks. som følge af ormeangreb. Når tarmen går i stå, føres der ikke luft bagud. Dette bevirker, at store mængder luft forbliver i tarmen og skaber en balloneffekt. Den oppustede tarm vil søge hen, hvor der er mest plads. Dette resulterer i, at tarmen pludselig ligger forkert og ikke kan komme tilbage til sin normale placering.

Et forkert placeret  tarmafsnit vil have en helt eller delvist nedsat blodforsyning. Dette vil skabe smerte (Kolik), og i værste tilfælde ødelægge tarmslimhinden eller forårsage koldbrand i det påvirkede afsnit.

Tarmslyng kræver næsten altid kirurgisk behandling. Hurtig indgriben er absolut nødvendig, da enhver form for tarmslyng er livstruende.  Ofte er heste med tarmslyng  meget smerte og kredsløbspåvirkede og kræver væskebehandling i blodet og smertestillende og tarmafslappende medicin  inden operation.

Operationen udføres i fuld narkose, og der åbnes i bugens midtlinie til bughulen. Tarmafsnittene løftes så et efter et ud på et operationsbord, undersøges, tømmes for luft og evt. gødning, hvorefter de lægges på rette plads igen. Er et berørt tarmafsnit meget påvirket af eks. koldbrand, kan det være nødvendigt at amputere det. Dette er dog ikke muligt i alle tilfælde, så aflivning kan være eneste mulighed.

En tarmslyngsoperation kan tage mange timer hvis tarmen skal tømmes eller hvis et stykke tarm skal fjernes.

Efter opvågning behandles hesten igen i en periode med væske direkte ind i blodåren, ligesom der gives afførende midler som olie og kalk. Hesten behandles ligeledes med antibiotika for at forebygge infektion.

Ofte er det vanskeligt at få gang i tarmen efter en operation, når den har været gået totalt i stå som følge af tarmslyng. Hestens overlevelsesmuligheder afhænger derfor helt af forløbet af efterbehandlingen. De første dage er altid kritiske og livstruende.

Der er stor forskel på overlevelsesprocenten alt efter, hvor på tarmen lejeforandringen er placeret. Heste med stortarmsdrejninger har generelt bedre overlevelseschancer end heste med tyndtarmsdrejninger. Generelt set kan der ved rettidig indgriben forventes en overlevelsesprocent på 60-65 efter kirurgisk indgreb for tarmslyng.

Overlever hesten efter operation, har den gode chancer for et normalt hesteliv derefter. De fleste patienter når tilbage til  normal brug, både som sports- og avlsheste efter operation. De første 2-3 måneder efter operation må hesten dog af hensyn til såret holde sig i ro.

Heste, der er opereret for tarmslyng, har generelt ikke større chancer for at få det igen, end normale heste. Det er dog som ved andre typer af kolik nødvendig at udarbejde en foderplan til hele efterforløbet.

Laparoskopi er en teknik, hvor undersøgelse og eventuel operationen foregår med specialudstyr gennem små indsnit i bugvæggen. Med en særlig kikkert forbundet til en videoskærm kan kirurgen styre de lange, slanke special instrumenter gennem andre indsnit i bugvæggen, hvorved de traditionelt store operationssår, hvor igennem kirurgen kan have sine hænder undgås.

Kikkert-operationer er minimalt invasive, operationen foregår gennem ganske små indsnit og det betyder at såvel indlæggelsestid som rehabiliteringstid nedsættes, ubehaget og risiciene ved sårhelingen mindskes – der bruges mindre smertestillende medicin – og endelig er de kosmetiske gener små.

Laparoskopi er en specialiseret del af det kirurgiske område, der har mange fordele overfor traditionel kirurgi, og teknikken kræver såvel specialiseret udstyr, som specifik efteruddannelse.

Laparaskopi kan blandt andet bruges til operation af klaphingste, hopper med ovarietumorer, heste med kronisk uspecifik kolik eller mistanke om andre problemer i bughulen.

For at hestens hoved ikke skal være for tungt, har hesten adskillige luftfyldte rum i kraniet. Disse benævnes pandehule, bihuler og kæbehuler. Infektion i disse hulrum benævnes under ét, bihulebetændelse eller sinuitis.
Hvis din hest har bihulebetændelse vil du ofte se gulgrønt, tykt, stinkende flåd fra næseborene, nogle gange med foder- og blodrester i. Ofte kommer der kun flåd fra det ene næsebor og der er hævelse af lymfeknuden under kæben i samme side, som flåddet kommer fra. Nogle gange kan man se en ændring af hovedformen på grund af hævelser i knoglen, som opstår pga. tryk indefra.

En af de hyppigste årsager til bihulebetændelse er tandproblemer. F.eks. kan en flækket tand være årsagen, fordi foder kan arbejde sig op i tanden og derved få adgang til bihulen. På samme måde kan irritation og betændelse omkring en tand, hvor foder og bakterier kan arbejde sig op langs siden af tanden, være årsag til en bihulebetændelse. Hvis der er tale om bihulebetændelse i forbindelse med tandproblemer, er der tale om kæbehulebetændelse.

Hesten skal som regel opereres for, at have en chance for at blive helt rask.

Man kan udføre operationen på stående hest, men i enkelte tilfælde er det nødvendigt at lægge den ned i fuld bedøvelse. Operationen foregår ved at der bores et hul i knoglen over bihulen. Herigennem skrabes og skylles betændelsen ud. Hvis det er en dårlig tand, der er årsag til betændelsen, stemples denne ud samtidig. Der laves afløb ned til næsehulen. Efter operationen er der som regel et længere forløb, hvor der dagligt skal skylles med desinficerende væsker, og hvor hesten modtager smertebehandling og evt. antibiotikabehandling. Ikke alle heste kommer sig helt,  trods operation.

Operation for korrektion af vækstforstyrrelser og afvigende bestillinger kan være nødvendigt hvis føllets benstilling ikke kan korrigeres ved hjælp af hyppige hovbeskæringer og evt. specialsko i føllets første levemåneder.

Operation for afvigende benvinkling foregår liggende i narkose og kan foretages på flere på flere måder. Hos nogle føl vil en mindre operation hvor benhinden løsnes over knoglens vækstlinje på den konkave af benet være tilstrækkeligt til at stimulere en øget vækst i området der gør at vækstforstyrrelsen korrigeres. Hos andre føl vil det være nødvendigt at fortage en midlertidig ”låsning” af vækstlinjen på benets konvekse side, hvilket ofte gøres ved at en benskrue placeres igennem den i en periode. Når føllets bestilling er korrekt skal skruen fjernes igen, hvilket også foretages liggende i narkose.

Operation for bukkehov foretages ved at støttebåndet til den dybe bøjesene skæres over via et lille operationssår på siden af piben. Ofte suppleres med specialsko og hyppige korrektive beskæringer i tiden efter operationen for den mest optimale resultat.

Langt de fleste operationer for afvigende bestillinger har en god prognose forudsat de foretages i tide, hvilket varierer alt efter typen af vækstforstyrrelse.

Strubepibning kan være præstations nedsættende da lyden fremkommer som følge af mindre plads i struben. Ved endoskopi kan en strubepiber ofte identificeres men det er vigtig at hesten er undersøgt med dynamisk endoskob før operation, da succesraten afhænger af at der ikke er andre lidelser i svælget.

Succesraten ved operationen er omkring 90%. Med dette menes, at hesten fungerer fint og præsterer det, den bliver pålagt. Lyden vil være helt eller delvis forsvundet. Operationen skal genskabe bedre plads i svælget, således at luften kan passere problemfrit igennem.

Ved operationen som foregår liggende via et snit mellem kæbegrenene, vil man festne tudbrusken i den maksimalt udvidede stilling. Det er vigtigt, at hesten efter operationen er fuldstændig arbejdsfri i 6 uger. Dette skal sikre, at tudbruskene ikke belastes under helingen. I en periode efter operationen kan forekomme hoste som følge af irritation af svælget.

Behandlingsforløbet efter operationen er:

• 4 ugers strikt boksro
• 4 ugers skridt for hånd
• 4 uger, hvor den begynder at trave lidt
• 4 uger, hvor den langsomt øges i træningsintensitet

Dette lange forløb skal sikre, at suturen forankrer sig godt og grundigt. Dette er sandsynligvis en af grundene til den høje succesrate.
Fremtiden er god, hvis din hest bliver opereret. Man siger, at 60-70 % af de opererede heste kommer sig helt. De resterende bliver som regel væsentligt bedre.
I enkelte tilfælde er det nødvendigt at operere hesten igen, hvis den tråd, som holder tudbruskene, sprænges eller skærer sig igennem brusken.

Til denne gruppe af operationer hører tandudtrækninger for at fjerne kind tænder som er brækkede eller betændte for eksempel på grund af rodspidsinfektion. Disse operationer fortages ofte stående i lokalbedøvelse hvor tanden udtrækkes med tang via mundhulen. Efter operationen vil der ofte blive foretaget en midlertidig udfyldning af hullet for at forhindre foderpakning og infektion.

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne porøse tænder som er brækkede i flere dele, liggende i narkose. Da tanden her fjernes udefra efterlades et hul til heling efter operationen som kan være forbundet med flere komplikationer end hvis tanden trækkes ud igennem munden.

Langt de fleste tandoperationer forløber uden komplikationer og hesten kan ofte vende tilbage til normalt arbejde efter ca. 3 uger.

Navlebrok ses hos en del føl og kan være ganske ufarlig men kan også udvikle sig til noget livstruende. Ved navlebrok er der en åbning i bughinden af varierende størrelse. Hullet udgør en risiko for at tarmene kan falde ud igennem hullet og i værste fald blive fastklemt og kræve akut operation.

De fleste navlebrok hvor brokringen er under 5 cm i diameter lukker sig gradvist spontant som føllet vokser og modnes. Større brok anbefales operation på grund af den øgede risiko for fastklemning af tarm. Har navlebrokket ikke lukket sig spontant når føllet er 4 måneder anbefales ligeledes operation.

Sædstrengsfistler eller fibrose er arvævsdannelser efter kastration. Ved fisteldannelse ses udskillelse af betændelses sekret mens fibrose er en arvævsknude som i enkelte tilfælde kan give bevægelsesmæssige problemer.

Operationen foregår som ved liggende kastration. Arvævet fjernes og hesten “omkastreres”.

Hvis din hingst mangler enten den ene eller begge testikler kaldes det en klaphingst. Hvis testiklen ikke er i pungen kan den sidde enten i lyskekanalen tæt på pungen eller gemt i bughulen. Kastration af en klaphingst foregår i fuld narkose. Ofte er det ikke muligt at forudsige præcist hvor testiklen sidder. Er den gemt i bughulen er det en væsentlig mere kompliceret og tidskrævende operation end hvis den sidder i lyskekanalen.

Prisen på en klaphingsteoperation varierer efter lokalisation af testiklerne. Hjemsendelse efter operation er også afhængig af indgrebets omfang.

Der udføres en del knoglekirurgi på hest. Det er muligt at skrue brækkede ben sammen som hos mennesker og kæledyr. Dog er frakturer af store knogler som lårben og overarm sjældent mulige at reparere pga. hestens størrelse og temperament.

De fleste af vores knogle operationer udgøres af fjernelse af overben, fjernelse af brækkede griffelben, kæbefrakturer samt korrektion af vækstforstyrrelser hos føl og plage.

Vi udfører kissing spine operation på 2 forskellige måder. En mulighed er stående operation hvor ligamentet imellem torntappene overskæres. Dette giver en grad af smertelindring da en del af smerterne ved kissing spine er forårsaget af trækket i netop dette ligament.

Ved fjernelse af en eller flere torntappe foregår operationen liggende. Efter operation er hesten indlagt i 7-10 dage for pleje og smertelindring. Genoptræningen planlægges nøje efter den enkelte hests behov.

Kastration kan foregå enten stående eller liggende. Vi udfører stående kastration både i praksis og på hospitalet. Liggende kastration udføres kun på hospitalet.

Selv om kastration i mange år har været en rutine opgave som udføres på næsten 50 % af vores hestepopulation bør den betegnes som en operation. Alvorlige komplikationer omkring kastrationen og efterfølgende kan opstå i form af infektion, tarmfremfald, dannelse af sædstrengsfistler eller fibrose.

Gennem lyskekanalen er direkte adgang til bughulen og alle indre organer. Testiklen kommer vandrende fra bughulen ned i pungen fra fødsel til kønsmodenhed. Når sædstrengen, blodkar og omkringliggende strukturer skæres over og knuses, opererer man altså tæt på bughulen.

Forskellen på teknikken ved stående og liggende kastration er at man ved stående kastration knuser vævet og efterlader det til heling mens man ved liggende kastration har mulighed for at underbinde sine strukturer med suturmateriale således risikoen for eksempelvis tarmfremfald mindskes. Liggende kastration på hospitalet giver altså mulighed for underbindning af strukturer samt bedre sterilitet ved operationen.

Ældre hingste har ofte bredere lyskekanaler samt større blodforsyning til testiklerne end plage og unghingste hvorfor risikoen for komplikationer som for eksempel tarmfremfald og blødning ved stående kastration er større. Derfor anbefaler vi på Højgård Hestehospital at hingste over 3 år kastreres liggende i narkose på hospitalet.

Hvis din hest har været halt fra ledsmerter i længere tid og ikke responderer som forventet på behandling, kan det være en god ide at få kigget i leddet for at få afklaret omfanget af skader. Operationen foregår som beskrevet under OCD operation.

Operation for osteochondrose, i daglig tale ofte kaldt for OCD eller ledmus udgør hovedparten af vores elektive operationer. Ved hjælp af en kikkert fjernes “musen” fra leddet. Samtidig med fjernelse af musen får man et indtryk af hvor stor beskadigelse musen har forårsaget på ledbrusken og ledkapslen.  Dette kan have stor betydning for den fremtidige brug af hesten.

På Højgård Hestehospital har vi stor rutine i disse operationer som typisk tager under en time. Indgrebet efterlader 2 små indgangsporte igennem huden ind til leddet. Disse lukkes med 2 sting som er selvopløselige men kan fjernes efter 10 dage.

Normal procedure ved OCD operationer er at hesten er indlagt i ca. 5 dage. Hjemsendelse sker efter kontrolrøntgen. Hesten vil blive hjemsendt uden medicin men med forbinding, afhængig af hvilket led den er opereret i. Genoptræningsplan samt forslag til eventuel efterbehandling udleveres ved hjemsendelse.

På Højgård Hestehospital har vi specialiseret personale til at varetage narkosen. Personalet har stor rutine, og holdes opdateret via kurser og videreuddannelse, så vi kan give din hest de bedste vilkår for en vellykket operation og narkose.

Den narkoserelaterede dødelighed på Højgård Hestehospital har gennem de sidste 10 år været ca. 0,1%, og det er vi meget stolte af!

Hvordan foregår det når en hest lægges i fuld narkose?

Forud for operationen foretages en klinisk undersøgelse af hesten. Udover måling af kliniske parametre som temperatur, puls og respiration, bliver hesten vejet, og dens generelle sundhedsstatus vurderes.

Hesten undersøges grundigt for at opdage eventuelle potentielle risikofaktorer som f.eks.feber, infektion eller uregelmæssig hjerterytme. I forbindelse med elektive (planlagte, ikke akutte) indgreb kan det være nødvendigt, at udsætte operationen indtil hesten er narkoseegnet.

Efter undersøgelsen vil forberedelsen til operation typisk omfatte administration af smertestillende medicin og forebyggende antibiotikabehandling. Til dette klippes et lille område på halsen, og et kateter indsættes i halsvenen for at give en administrationsrute til indgivelse af medicin og intravenøs væsketerapi.

Sammensætning af anæstetika (narkosemidler) tilpasses den enkelte hest, og der tages især hensyn til hestens alder, race og evt. specielle forhold (f.eks. kredsløbspåvirkning hos heste med kolik). På Højgård Hestehospital følger vi den amerikanske ASA-klassificering, American Society of Anesthesiologists, ved risikovurdering og narkoseforberedelse:

Præmedicinering

Præmedicinering betyder, at vi giver hesten en sedation i form af en injektion med et beroligende middel og et smertestillende middel. Dette dæmper stress/angst hos hesten, og bevirker at mængden af bedøvelsesmiddel kan reduceres, samt giver beskyttelse af hestens hjerte og kredsløb, når den er bedøvet.

Induktion

Induktion eller ”kastning” betyder, at bedøvelsen påbegyndes i en speciel kasteboks, som er polstret på alle sider, således at hesten ligger ned på en blød overflade. Inden kastningen vil hesten være kraftigt sederet og fuldstændig afslappet. Derefter indgives et bedøvelsesmiddel via injektion for at gøre hesten bevidstløs.

Hesten flyttes fra den polstrede boks og ind i operationsstuen ved brug af en kran. Hesten anbringes forsigtigt på operationsbordet, enten på siden eller ryggen, alt efter operationen der skal udføres. For at undgå komplikationer er positioneringen meget vigtig, især for operationer der varer flere timer.

Vi er særligt opmærksomme på de heste (f.eks. koldblodsheste), der har en prædisponering for såkaldt postanæstetisk myopati og nerveskader, hvor hestens muskler bliver hævede og smertefulde, som følge af dårlig blodforsyning pga. hestens vægt.

For nogle heste kan dette være et alvorligt problem og endda livstruende.

Vedligeholdelse og overvågning af anæstesi

Når hesten ligger ned, føres en tubus – et langt hult, blødt gummirør – gennem munden og ned i luftrøret. En manchet blæses op omkring tubus således, at hesten kun indånder de gasser, som tilføres via anæstesiapparatet. Anæstesigassen er en blanding af oxygen (ilt) og narkosegas, der holder hesten sovende. Sommetider kan narkosegassen erstattes eller suppleres af en blanding af intravenøse anæstetika, der indgives gennem kateteret i halsvenen.

Uanset hvordan narkosen opretholdes, vil hesten altid blive tildelt ilt gennem tubus. Narkosedybden vil løbende blive overvåget under hele proceduren. En alt for overfladisk bedøvelse kan resultere i bevægelser, der interfererer med det kirurgiske arbejde, og som potentielt kan forårsage skader på personalet og patienten selv. En alt for dyb bedøvelse kan undertrykke vejrtrækningen, kompromittere kredsløbet og øge risikoen for perioperativ dødelighed og komplikationer.

Narkoseovervågning omfatter bl.a. vurdering af slimhinder, registrering af øjets reflekser og frekvensen af vejrtrækningen. Nogle gange er det nødvendigt at styre hestens vejrtrækning via en respirator. Elektrokardiogram (EKG) bruges til at overvåge hjerterytme- og frekvens. Gasanalyse bruges for nøjagtigt at kende mængden af bedøvende gas og oxygen, der leveres til blodet. Kapnografi gør det muligt at overvåge effektiviteten af respirationen. Med pulsoximetri evalueres blodets iltning, og når det er nødvendigt, bliver en arteriel blodprøve analyseret for at vurdere effektiviteten af ventilation og iltning.

Hypotension (lavt blodtryk) er en af de faktorer, som disponerer for postoperative muskelskader. Under operationen foretages løbende måling afblodtrykket ved hjælp af et kateter, som placeres i en perifer arterie. I tilfælde af for lavt blodtryk vil der blive administreret blodtryksstabiliserende medicin.

Opvågning

Når operationen er afsluttet, hejses hesten tilbage i en polstret opvågningsboks. Normalt efterlades hesten alene i boksen, i mørke og rolige omgivelser, for langsomt at komme til bevidsthed.

Hesten vil dog under opvågningen blive konstant og nøje overvåget fra en sikker afstand. Denne overvågning foretages af rutineret personale, der ved præcis hvordan hesten skal reagere, og som er trænet i at yde den korrekte hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

Personalet har mulighed for både at følge med fra en åbning ind til hesten samt via kamera. Nogle gange er det nødvendigt at give hesten beroligende medicin for at gøre opvågningen langsommere og mere rolig. Temperamentsfulde heste, der forsøger at stå op, før de er tilstrækkeligt velkoordinerede, kan kræve dette.

Opvågningsfasen er en risikabel tid, hvor komplikationer kan forekomme. Det værst tænkelige scenarie er, at hesten frakturerer et ben, mens den forsøger at rejse sig op. Når hesten vågner op fra bedøvelsen, er dens bevægelser uforudsigelige og ukoordinerede, og det er farligt for mennesker at være tæt på. Først når hesten er sikkert oppe at stå, anses proceduren for at være fuldført.

Hvilken smertelindring gives i forbindelse med campaign?

Det ideelle anæstetikum forhindrer smerte og stress for hesten før, under og efter operationen. Visse procedurer kan udføres med hesten stående under kraftig sedation og ved hjælp af lokalbedøvelse, men i mange tilfælde er en fuld narkose afgørende for en vellykket operation.

Smertelindring er en vigtig bestanddel af anæstesi. Induktion af smertestillende: tillader at reducere mængden af anæstesigasser under proceduren, reducerer hjerte-lungebivirkning af anæstesi og forbedrer kvaliteten af opvågning.

Din hest vil rutinemæssigt modtage non-steroid anti-inflammatoriske (samme gruppe som almindelig Panodil/Pamol) lægemidler før og efter operationen. Opioider (samme gruppe som morfin), lokalbedøvelse og alfa-2-agonister bruges også hvis nødvendigt for at sikre intraoperativ og postoperativ smertelindring, afhængigt af hvilken type indgreb der skal udføres.

Smertelindring er afgørende ved enhver procedure, da en rolig og smertefri patient heler hurtigere.

Hvad kan du som hesteejer gøre forud for operationen?

Forud for en planlagt operation kan du forberede dig på følgende måder:

• Er din hest forsikret, er det vigtigt, at du informerer dit forsikringsselskab først. Du bør altid diskutere detaljerne omkring enhver operation med dit forsikringsselskab, da du har brug for deres accept. Nogle selskaber vil anmode om en ekstra præmie for at dække den ekstra risiko.

• Er din hest ikke forsikret, er det muligt at købe en forsikring i forbindelse med at din hest skal under fuld narkose. Du kan forhøre dig om mulighederne for denne type forsikring i receptionen på Højgård Hestehospital.

          I en nødsituation bør du tage kontakt til dit forsikringsselskab, så snart det er muligt at gøre det.

• Sørg, så vidt muligt, for at din hest er ren og striglet forud for operationen. Det er helt klart at foretrække en ren hest i operationsstuen, da vi gerne vil optimere betingelserne for ethvert indgreb.

• Fjern skoene inden operationen. Dette er med til at minimere risikoen for, at hesten skader sig selv eller sine omgivelser, når den skal op at stå efter bedøvelsen.

• Undgå at fodre hesten, hvis du afleverer den umiddelbart inden operationen. Det er dog bedre for hesten, hvis den bliver afleveret dagen før operationen.

• Vi sætter meget pris på, at du stoler på vores erfaring, og derfor lader os arbejde uforstyrret med din hest. Du vil blive kontaktet når indgrebet er veloverstået. Det er således hensigtsmæssigt, at du stiller dine eventuelle spørgsmål før aflevering af hesten, eller efter operationen når vi kontakter dig.

Hvorfor er heste vanskelige at bedøve?

Der er flere grunde til, at heste er vanskelige at bedøve. I modsætning til mennesker, kan man ikke forklare hesten, at den skal ligge stille og tælle til ti, imens det bedøvende lægemiddel administreres. Heste har desuden en, i narkosemæssig sammenhæng, udfordrende fysiologi, og der skal tages en række forbehold, for at sikre, at de ikke skader sig selv og deres omgivelser i forbindelse med induktion og opvågning.

Hestens størrelse er også en komplicerende faktor i forbindelse med anæstesi.

Dette er en ekstremt stor udfordring, især når de ligger under anæstesi i længere tid. Musklerne på den side, som hesten ligger på, kan skades som følge af reduceret blodforsyning pga. tyngden fra den store kropsvægt. Når heste er placeret på ryggen i længere tid, kan indholdet i bugen tynge med stor vægt på mellemgulvet, og gøre det vanskeligt for hesten at få indåndet tilstrækkelige mængder ilt ved hvert åndedrag.

Hesten har et relativt stort hjerte, som i forvejen arbejder ved en lav hvilepuls (28-40 slag/min.), og under fuld bedøvelse vil der altid være en risiko for at hjertet helt holder op med at slå. Hjertestop er, ifølge seneste undersøgelser, den hyppigste årsag til perioperative dødsfald hos heste.

Hvad siger statistikken om risikoen ved hesteanæstesi?

En hest kan kræve en fuldbedøvelse for en rutinemæssig, planlagt procedure som kastration eller fjernelse af ledmus, eller i en nødsituation såsom akut kolikoperation.

De fleste hesteejere vil typisk fokusere på selve operationen, og kun i mindre grad på narkosen. For alle heste, uanset alder og race, er det imidlertid vigtigt at overveje narkoserisici, når der træffes beslutning om hvorvidt hesten skal opereres eller ej.

Den største og mest detaljerede undersøgelse om hesteanæstesi, omfatter mere end fyrretusinde narkoser fra 149 klinikker i 19 lande. Et af hovedformålene var at undersøge forekomsten af perioperative dødsfald, dvs. under og senest syv dage efter generel anæstesi (fuldbedøvelse). Denne undersøgelse viste en samlet dødelighed på 1,9%. Ved udelukkelse af akutte kolikoperationer, var den beregnede dødelighed 0,9%.

Hos mennesker er den perioperative dødelighed ca. 0,01%, hvilket svarer til én ud af 10.000. For hunde og katte er dødeligheden ca. én ud af syv hundrede. Der er således en betydelig risiko for, at en hest kan dø under bedøvelse, sammenlignet med andre arter.

Selvom 1% næsten kunne være en acceptabel dødsrate for syge heste, der skal under fuld narkose, er det et bekymrende højt tal, når det gælder normale sunde heste, som gennemgår kirurgiske rutineprocedurer.

Af denne grund er det vigtigt, at enhver anæstesi altid kun udføres, når det er nødvendigt og virkelig forsvarligt snarere end af kosmetiske årsager. Hvis det ikke kommer til at gavne hesten, er du nødt til at overveje, om det er værd at gøre. Din dyrlæge vil være i stand til at rådgive dig, og I bør derfor altid diskutere vigtigheden af et givent indgreb.