KIROPRAKTIK

Kiropraktik hos heste

Hvad er kiropraktik?
Kiropraktik er en manuel behandlingsform, der fokuserer på bevægeapparatet – især rygsøjlen og leddene – med henblik på at genoprette normal funktion og bevægelighed. Ved hjælp af specifikke, kontrollerede manuelle impulser (justeringer/tryk) kan en kiropraktor afhjælpe spændinger, låsninger og nedsat bevægelighed, som kan påvirke hestens præstation, trivsel og generelle sundhed.

Hvornår kan kiropraktik hjælpe?
Kiropraktisk behandling kan være gavnlig for både ride- og konkurrenceheste samt hobbyheste. Behandlingen kan blandt andet hjælpe ved spændinger og nedsat smidighed, samt assymmetri, men også ved generel nedsat præstation, manglende arbejdsvilje.

Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen indledes med at høre om rytterens observationer af hesten, herefter mønstres hesten på lige og buet spor samt på forskelligt underlag i forskellige gangarter for at vurdere hestens bevægelse. Herefter laves en grundig undersøgelse af hestens krop ved at mærke hestens muskler og led igennem for hævelser, spændinger og bevægelighed. Mærkes der spændinger kan disse afhjælpes ved hjælp af hurtige, præcise små tryk/justeringer, som retter op på låsninger og genopretter normal bevægelighed i led og rygsøjle.

Er det sikkert for hesten?
Ja – når behandlingen udføres af en uddannet og certificeret hestekiropraktor (dyrlæge med efteruddannelse i veterinær kiropraktik), er den både skånsom og sikker. De fleste heste reagerer positivt og afslappet på behandlingen og viser ofte forbedringer allerede efter få sessioner.

Forebyggelse og vedligeholdelse
Kiropraktik kan med fordel anvendes forebyggende som en del af hestens generelle sundhedspleje, særligt ved skift i træningsintensitet, nye ryttermønstre eller efter skader. Regelmæssige tjek kan hjælpe med at opdage og behandle små problemer, før de udvikler sig til større skader.

Hvis der findes problemer hos hesten skal det forventes at man skal se hesten igen til et kontrolbesøg, typisk ca. en måned senere, men eventuelt tidligere. Kiropraktik til vedligehold anbefales hvert halvår, eller ved mistanke om problemer.

Dette ydelse udføres ved

Fastlåste led i rygsøjlen (hals, ryg, lænd og hale) kan medføre muskelspændinger, som forhindrer hesten i at bevæge sig frit og ubesværet. Dette påvirker hestens vilje til at arbejde, og rytteren oplever ofte, at hesten er stiv til den ene side, ikke vil bruge bagparten, og i nogle tilfælde ikke vil gå normalt fremad.

Kiropraktik bruges tværfagligt i udredning og behandling af heste med nedsat præstationsevne.

Kiropraktik er ikke kun for “problem” heste. Det er også en god behandlingsform for heste i træning, hvor det ønskers at optimere hestenes præstation.

Ved at sikre fuld bevægelighed i alle led nedsættes risikoen for muskelspændinger, og hesten kan bevæge sig frit og ubesværet. Kiropraktisk behandling stimulerer hestens nervesystem så den bliver afslappet, og det kan på den måde bruges til at opnå bedre restituering efter hård træning.

Når alle led i rygsøjlen har fuld bevægelighed, sikres optimal nervefunktion. Dette betyder, at hesten reagerer korrekt, når den kommer i yderpositioner under gennemtrædninger. Det er afgørende for hestens evne til at vide, hvor dens ben er, og beskytte sig selv mod skader under gennemtrædninger, at leddene i ryggen fungerer optimalt.

  • Manglende arbejdsvilje
  • Manglende smidighed til den en side
  • Kan ikke bruge sin bagpart
  • Tygger ikke normalt
  • Rækker tunge
  • Øm ved berøring af nakke, hals eller ryg
  • Spændt muskulatur
  • Skæv hovedholdning
  • Skæv haleføring
  • Ukoordinerede bevægelser

 

Ved en kiropraktisk undersøgelse bliver hesten mønstret og longeret efterfulgt af kiropraktisk undersøgelse og behandling. Det er vigtigt for helheden i undersøgelsen at vide hvordan hesten bevæger sig.

Akupunktur er en manuel terapiform, hvor tynde nåle indsættes i specifikke akupunkturpunkter, såkaldte “tender-punkter”. Denne metode har været anvendt og dokumenteret gennem tusinder af år i både kinesisk og vestlig medicin.
Akupunktur lindrer smerter ved at modulere smertesignaler til hjernen og afhjælper muskelspændinger ved at påvirke nervesignaler til musklerne. Akupunktur forbedrer også blodgennemstrømningen i det behandlede område. Akupunktur er veldokumenteret i human medicin og har vundet indpas i behandlingen af dyr. Behandlingen må kun udføres af specielt uddannede personer, herunder dyrlæger.

Når det skønnes nødvendigt, inddrager vi laserterapi i behandlingen af hesten. 

Efter kiropraktisk behandling, bliver der udarbejdet en træningsplan eller rehabiliteringsplan.