Magnetic Resonance Imaging (MRI)
MRI på stående hest
Højgård Hestehospital kan tilbyde MRI-scanning (Magnetic resonance imaging) som billeddiagnostisk redskab ved udredning af halte heste.
Ved en MRI-scanning fremkommer der rigtig meget billedmateriale (250-350 billeder). På disse er der en enorm mængde information, som kræver erfaring at aflæse. Til at hjælpe os med det, samarbejder vi med flere specialister inden for billeddiagnostik, herunder verdens absolut førende forskere indenfor billeddiagnostik: Rachel Murray fra England, samt Diplomat i billeddiagnostik Elisabeth van Veggel fra Holland. Billederne vurderes i samarbejde med specialisterne indenfor 24 timer efter optagelse.
Vi er stolte over, at vi kan tilbyde dig MRI-undersøgelse af din hest. Her vil vi give lidt information omkring hvad MRI-scanning er og hvad det kan bruges til:
MRI–scanneren på Højgård Hestehospital er til stående hest. På forbenet kan den scanne fra forknæet og ned, på bagbenet fra hasen og ned.
Teknisk info om MRI
Ved en MRI–scanning anvendes et stærkt magnetfelt, som får hydrogenatomerne i kroppen til at ændre spinretning parallelt med magnetfeltet. Derefter tilføres energi i form af radiobølger, som bringer atomerne ud af ligevægt. Når der slukkes for radiobølgerne vender hydrogenatomerne tilbage til ligevægt, og udsender derved energi. Den udsendte energi omsættes til et elektrisk signal, som analyseres af en computer, hvorefter billedet dannes.
Ved undersøgelsen scannes i forskellige retninger, så der frembringes serier af snitbilleder i 3 dimensioner. Scanningen giver således et væld af informationer om den pågældende region, og der opnås et 3D-billede af benet.
På MRI–billeder ses bl.a. knoglemarv, sener, ledbånd, ledkapsler og slimsække. CT og MRI er desuden de eneste billeddannende modaliteter, som kan vise alle bløddelene indenfor hovkapslen.
Praktiske informationer hvis din hest skal MRI–scannes:
Du skal ikke træffe specielle foranstaltninger inden scanningen. Da metal vil ødelægge billederne, bliver hestens sko taget af inden undersøgelsen. Hesten vil derefter få noget beroligende medicin, da det er altafgørende at hesten står stille under scanningen. Selve undersøgelsen tager ca. 1-3 timer, afhængigt af hvilken del af benet, der skal scannes. Din hest vil kunne afhentes samme dag.
Henviste heste
Hvis din hest er henvist fra din egen dyrlæge, vil billederne og en beskrivende rapport blive sendt til denne dyrlæge. Det er vigtigt, at vi før scanningen kommer i kontakt med din egen dyrlæge, da vi på denne måde kan lave den bedste scanning og give jer den bedste service.
Dette ydelse udføres ved
MRI
Hvordan fungerer MRI?
Billedemateriale: En MRI-scanning genererer en stor mængde billedemateriale (typisk 250-350 billeder). Disse billeder indeholder værdifuld information, som det kræver erfaring at aflæse korrekt.
Verdenskendt samarbejde: Vi samarbejder med nogle af verdens førende forskere inden for billedediagnostik, fra Newmarket i Storbritannien. De vurderer billederne i samarbejde med os inden for 24 timer efter optagelsen.
Hvad kan MRI bruges til?
3D-billeder: MRI-scanneren på Højgård Hestehospital er designet til stående heste. Den kan scanne fra forknæet og ned på forbenet samt fra hasen og ned på bagbenet. Ved at scanne i forskellige retninger genereres serier af snitbilleder i 3 dimensioner, hvilket giver detaljeret information om den pågældende region. Vi opnår et 3D-billede af benet.
Vigtige strukturer: På MRI-billederne kan vi se knoglemarv, sener, ledbånd, ledkapsler og slimsække. MRI er den eneste billeddannende metode, der kan vise alle bløddelene inden for hovkapslen.
Praktiske oplysninger
Forberedelse: Din hest behøver ikke specielle foranstaltninger før scanningen. Vi fjerner hestens sko, da metal kan forstyrre billederne. Hesten får beroligende medicin for at sikre, at den står stille under scanningen.
Varighed:
Længden er på scanningen er meget varierende, afhængig af hvor mange led der skal scannes. Spørg derfor dyrlægen hvor lang tid MRI-scanningen forventes at tage.
Din hest kan afhentes samme dag.
Henviste heste
Hvis din hest er henvist fra din egen dyrlæge, sender vi billederne og en beskrivende rapport til denne dyrlæge. Tidlig kontakt med din dyrlæge sikrer den bedste service.