Gødningsundersøgelser

Hvad er en gødningsprøve?
En gødningsprøve er en analyse af hestens gødning, hvor et laboratorium undersøger prøven gennem forskellige metoder for at diagnosticere tegn på indvoldsorme eller sand. Det er en simpel og ikke-invasiv måde som kan give vigtig information om hestens sundhed. Gødningsprøver er ufarlige og hjælper med at bevare effektiviteten af ormekure ved at bekæmpe resistensudvikling.

Hvad testes der for og hvordan?
Der findes flere forskellige typer analyser, alt efter hvilke indvoldsorme man ønsker at undersøge for.

Rundorme (Spolorm, blodorm og cyathostomer) og bændelorme udskiller æg i hestens gødning. Disse æg kan påvises og optælles ved hjælp af en ægtælling en såkaldt EPG (Eggs Per Gram).

Bændelormens æg kan dog være vanskelige at finde ved en almindelig ægtælling. Derfor anbefales en specifik test for bændelorm, hvor man blandt andet anvender en større mængde gødning for at øge chancen for at påvise æggene.

Blodormens æg ligner imidlertid cyathostomernes, og kan derfor ikke skelnes fra cyathostomernes æg ved en almindelig ægundersøgelse. Derfor anvendes en larvedyrkning for at påvise blodorm. Ved denne metode får æggene i gødningen lov til at udvikle sig til larver over en periode på 10–14 dage. Herefter identificeres larverne under mikroskop. Sandsynligheden for at finde blodorm øges, hvis man tester alle heste i flokken – også dem med lav æggeudskillelse (EPG).

Fælles for alle gødningsundersøgelser er, at de forudsætter, at ormene udskiller æg i gødningen, før de kan påvises. Orm begynder dog først at lægge æg, når de har gennemført deres livscyklus. Det betyder, at en hest godt kan være smittet med orm, uden at det kan ses i en gødningsprøve.

Der er desuden ikke en direkte sammenhæng mellem antallet af orm i hesten og mængden af æg i gødningen. En hest, der udskiller mange æg, har derfor ikke nødvendigvis større risiko for at blive syg af orm end en hest, der udskiller få æg. En hest der udskiller mange æg øger derimod risikoen for spredning af smitte, hvilket optimalt ønskes forebygget. 

Hvorfor anvendes gødningsprøver? 
Gødningsprøver bruges primært til at opdage og evt. behandle parasitter, der lever i hestens mave-tarmkanal. Parasitter kan udvikle resistens mod ormekure, ligesom bakterier kan udvikle resistens mod antibiotika. Hvis vi bruger for meget ormekur uden at vide, om det er nødvendigt, eller om det er det rette præparat, øger vi risikoen for, at parasitterne bliver immune over for medicinen.

Gødningsprøver er et redskab, der er med til at minimere dette problem ved at vise mere nøjagtigt, hvilke parasitter din hest har samt et estimeret parasitniveau. På den måde behandles der, når det faktisk er nødvendigt og med det bedst egnede præparat. Dette reducerer resistensudvikling og sikrer, at ormekurene forbliver effektive i fremtiden. Almindeligvis bærer 20 procent af hestene 80 procent af ormebyrden, hvilket er en vigtig faktor i forhold til ormebekæmpelse

Test for sand i gødningen
Laboratoriet kan også teste for sand i gødningen, hvilket kan være vigtig information. Heste kan indtage sand, når de græsser eller spiser fra jorden, særligt på sand/jordfold, hvilket kan ophobe sig i tarmene og forårsage sandkolik eller kronisk irritation.

En gødningsprøve kan vise, om der er tegn på sandophobning, så du kan tage forebyggende tiltag som at give Psyllium (loppefrøskaller), eller ændre strategi i forhold til hestens management.

Hvornår skal prøverne tages? Forår og efterår
Gødningsprøver bør tages mindst 1-2 gange årligt, i visse situationer oftere afhængigt af hesteholdet. Anbefalingen er at tage gødningsprøver om foråret (april-maj) samt efterår (september-oktober).

Føl op til 6 mdr. behøver lovmæssigt ikke at få foretaget en gødningsundersøgelse for at få tildelt ormekur. Føl er særligt udsatte for infektion med indvoldsorm, da de endnu ikke har opbygget naturlig immunitet. Derfor anbefales det, at alle føl behandles mod spolorm, når de er omkring 2,5–3 måneder gamle og igen ved 5–6 måneders alderen. Ved afslutningen af deres første græsningssæson bør føllene desuden undersøges for blodorm og bændelorm og behandles efter behov. Det anbefales derimod ikke at give ormebehandling til drægtige hopper i tiden omkring foling.

Hvorfor ikke vintermånederne?
Vintermånederne (december-februar) er ikke ideelle på grund af parasitternes livscyklus. I de kolde måneder går nogle parasittyper i dvale. Det betyderat prøven kan vise falsk lave tal. Hesten kan stadig have parasitter, men de producerer færre æg, som kan detekteres i gødningen. Derfor er det ikke nødvendigvis et retvisende resultat, der opnås ved gødningsprøver om vinteren.