Kronisk diarré

Hvis hesten udvikler tynd afføring eller diarré, er det vigtigt at afgøre, om hesten er syg eller ej. Hvis hesten samtidig med diarré holder op med at spise, får feber eller viser smerter eller koliksymptomer, skal dyrlægen tilkaldes hurtigt. Diarré kan hurtigt udvikle sig til en livstruende tilstand, der kræver indlæggelse og intensiv væskebehandling. Disse alvorlige diarrétilfælde skyldes oftest infektioner med bakterier, virus eller forgiftninger.

Lavgradig diarré, hvor hesten ikke er alvorligt syg, er et langt mere udbredt problem. Mange af disse heste kommer på klinikken med mistanke om mavesår og bliver undersøgt ved hjælp af et gastroskop (en lang kikkert, som føres ned i hestens mavesæk). Nogle har mavesårsforandringer og skal behandles for det, men ofte er resultatet negativt. Hesten har ikke mavesår, men er stadig generet af diarré. De fleste af disse diarrétilfælde er foderbetingede, men kan også skyldes ormeinfektioner, ophobning af sand i hestens tarmsystem, sjældne kroniske tarmsygdomme og i sjældne tilfælde allergiske reaktioner.

Hyppigste symptomer:

• Vedvarende løs/vandig afføring
• Tilsmudsning af bagpart og hale
• Vægttab og nedsat foderoptagelse
• Let kolik eller ubehag
• Dårlig trivsel eller mat pels

Når man bliver præsenteret for en hest med lavgradig kronisk diarré, starter der et detektivarbejde. Diagnosen baseres oftest på en masse udelukkelser hvor forskellige sygdomme bliver undersøgt og udelukket. Vi hører først om hestens sygdomshistorik, herunder hvor længe det har stået på og om der er nogen variation i symptomerne og om ejeren har nogen observationer om hvad der forværrer eller forbedrer hestens tilstand. Herefter laver vi en grundig klinisk undersøgelse og tilpasser udredningen til den enkelte hest. Det kan inkludere:

• Røntgenundersøgelse (sand i tarmene)
• Gødningsprøver (parasitter, bakterier, sandindhold)
• Blodprøver (for at vurdere organfunktion og inflammation)
• Ultralydsscanning af bughulen
• Gastroskopi (kikkertundersøgelse af mavesækken)
• Rektalundersøgelse
• Tarmbiopsi, hvis der er mistanke om inflammatorisk tarmsygdom

Langt de fleste af disse diarrétilfælde er, som tidligere nævnt, foderbetingede og skyldes som regel en ubalance i hestens stortarm. De mikroorganismer, som hesten har i sin stortarm, trives bedst i et stabilt og fiberholdigt miljø. Højt indtag af sukker og stivelse, som f.eks. store mængder korn i hestens foder, øger syreproduktionen og sænker pH-værdien i stortarmen, hvilket gør tarmindholdet surt.

Selv et lille fald i tarmens pH værdi bevirker at mikroorganismerne bliver skrøbelige og dør, mens en massiv syreproduktion resulterer i en voldsom forstyrrelse af økosystem og bakterierne dør i større mængder. Når mikroorganismerne dør, frigives toksiner, som irriterer tarmvæggen og gør den utæt. Ved voldsomme påvirkninger, som hvis hesten foræder sig i foderrummet og spiser store mængder kraftfoder, kan der dannes så mange affaldsstoffer, at hesten udvikler kolik, kredsløbsproblemer og risikerer at dø af shock.

Ved mere lavgradige og gentagne påvirkninger, som når hesten fodres med stivelsesholdigt foder som byg, havre eller majs, nedsættes tarmens vandsugende evne, hvilket øger vandindholdet i afføringen. Mælkesyren har også en ætsende effekt på tarmslimhinden, hvilket forværrer diarréen. Samtidig medfører denne irritation, at tarmbevægelserne bliver uregelmæssige og ofte kraftigt forøgede. Passagetiden i tarmen formindskes, og vandoptagelsen nedsættes yderligere.

Behandlingen afhænger af, hvad vi finder ved udredningen. De mest almindelige tiltag er:

• Ormekur
• Tilpasning af fodring, fx lav-stivelses diæt med højt fiberindhold – typisk helst hø og ikke wrap
• Tarmstøttende tilskud, fx probiotika eller gærprodukter
• Loppefrøskaller ved mistanke om sandophobning. Eventuelt foretages dette under indlæggelse med større mængder end hesten frivilligt vil æde
• Anti-inflammatorisk behandling med binyrebarkhormon ved IBD eller irritation i tarmen
• Behandling af specifikke infektioner ved påvisning

Prognose:
Mange heste kommer sig fint, når den rigtige behandling sættes ind. I nogle tilfælde – f.eks. ved IBD eller visse infektioner – kan tilstanden være længerevarende og kræve opfølgende behandling eller livslangt management.

Undgå hurtige foderskift

Sørg for rigeligt med grovfoder af god kvalitet. Minimum 1,5 kg grovfoder pr 100 kg hest. Grovfoderet skal helst være tørt hø eller meget tør wrap. Hvis hesten får wrap skal man sikre sig at kvaliteten fra balle til balle ikke svinger meget. Hvis det er tilfældet skal man overveje et andet produkt som giver en mere stabil og ensartet fodring

Undgå for meget stivelse i foderet. Brugen af korn og stivelseholdigt foder skal nedsættes kraftigt. Overvej eventuelt helt at fjerne korn i en periode og erstat det med opblødte roepiller og vitaminer/mineraler. Brugen af opblødte roepiller eller opblødt speedi-beet har en meget gavnlig effekt på hestens stortarmsfunktion. Fibrene i disse produkter er meget letfordøjelige og kommer derved til at virke som skånekost for hestens tarmsystem. Desuden har de en stor vandsugende evne og har en tendens til at binde vand i hestens afføring. En hest på 5-600 kg må meget gerne få 500-750 g/dag (inden opblødning). 

Undgå at hesten spiser for meget sand på folden, særligt i vinterhalvåret. Benyt loppefrøskaller som kur til udrensning. Overvej om der skal tages et røntgenbillede af tarmene for at se om der er ophobet sand. Ved stor sandophobning, kan det anbefales at hesten indlægges til behandling med loppefrøskaller via næsesvælgsonde over et par dage.

Hav styr på din parasitkontrolplan i samarbejde med dyrlægen

Tilskud med probiotika kan hjælpe til med at stabilisere stortarmen. I disse tilfælde skal der doseres højere end hvis det drejer sig om en forebyggende behandling. Ofte vil doseringen ligge på 2 mål 2 gange dagligt i 10-14 dage før dosis trappes ned. 

De ovennævnte foranstaltninger bør fastholdes et godt stykke tid efter at hesten har fået det bedre. Generelt gælder det at heste med langvarige diarréproblemer også har brug for langvarig diet før tarmslimhinden har stabiliseret sig og hesten tarmflora har genfundet en god balance.