nedsat præstation

Præsterer din hest ikke som du forventer?

Succesfuld præstation som sportshest er afhængig af mange faktorer som genetisk potentiale, eksteriør, temperament og den generelle sundhed. Hesten er fra naturens side en overlegen atlet som følge af en exceptionel evne til at udnytte ilt. Ilt bruges til at lave energirige bindinger (ATP) som musklerne bruger, når de arbejder. Udnyttelse af hestens fulde fysiske potentiale kræver optimal management, kvalitet i både fodring og miljø samt fysisk træning tilpasset til hvad der kræves af hesten i en specifik konkurrence-situation.

Der kan være mange grunde til at hestens præstation ikke står mål med forventningerne. Som dyrlæge kan det være svært at bedømme om en equipages manglende præstation kan skyldes rytterens urealistiske forestilling om egne færdigheder, hestens manglende evne eller om der er en fysiologisk forklaring i form af træningsstatus eller en lavgradig sygdom, som kan medføre nedsat præstation.

Det er vores erfaring, at en del ryttere ikke tænker over, hvad der fysisk kræves af hesten til en bestemt konkurrence. Det er meget vigtigt at vide, at hvis springhesten skal klare sig godt i en tidsspringning skal den kunne tåle en vis grad af mælkesyre ophobning og stadig kunne holde koncentrationen ved en puls tæt på de 200, og at dressurhesten, som skal samles med hovedet i den rigtige holdning samtidig med at den ser både spændstig og afslappet ud, skal kunne trække vejret let og ubesværet.

I det følgende beskrives kort faktorer, som kan medvirke til nedsat præstation, og hvordan man ved undersøgelse og monitorering kan diagnosticere og forebygge nedsat præstation.

Både for meget og for lidt træning kan give nedsat præstation. Hvis hesten ikke er i fysisk form til den opgave den stilles, kan man ikke forvente et godt resultat og i værste fald kan det ende med en akut skade. Trænes hesten for meget og for ensformigt uden tilstrækkelige tid til restitution imellem træningspas, kan der ses et fald i præstation, og der er en øget risiko for skader som følge af overanstrengelse. Heste trænes i de forskellige discipliner hovedsagelig per tradition og evaluering af hestens fysiske form og kondition er ofte en subjektiv vurdering helt modsat udviklingen hos humane atleter. Her udføres test af fysiske parametre som udholdenhed, eksplosivitet og styrke rutinemæssigt.

Som tidligere nævnt, er ilt-tilførslen til musklerne meget vigtig for hestens præstation. Mængden af ilt som er tilgængelig for musklerne er afhængig af mængden af ilt, der kommer fra indåndingsluften igennem luftrøret, ned i lungerne, over alveolevæggen og ind i blodet. Blodprocenten, mængden af små blodkar i musklerne samt hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen kan have indflydelse på mængden af ilt, som afleveres til musklerne. Hestens kondition er et mål for, hvor meget ilt der afleveres til musklerne

Undersøgelse for nedsat præstation på Højgård Hestehospital består af en række tests, som trin for trin kan afgøre hvorvidt hesten har en eller måske flere præstationsnedsættende lidelser.

En udredning for nedsat præstation starter med en klinisk undersøgelse med gennemgang af muskler samt hjertekredsløbet i hvile. Herefter følger et sundhedstjek i bevægelse. Mange heste med nedsat præstation har en lavgradig halthed, som ikke kan ses af det utrænede øje. På Højgård har vi dyrlæger med stor erfaring indenfor halthed og vi kan i særlige tilfælde benytte et accelerometer til at analysere hestens gangartsmønster. Accelerometeret kan blandt andet analysere afviklingen af et spring og beregne om hesten ændrer teknik som følge af træthed eller ømhed.

Det er muligt at bestemme hestens kondition og udholdenhed ved at lave en standardiseret arbejdstest. En arbejdstest kan bestå af 4 intervaller af 3 minutters varighed, hvor tempoet gradvist øges. Mellem hvert interval udtages en blodprøve til bestemmelse af mælkesyre-ophobning. Under testen er hesten udstyret med pulsmåler, GPS og EKG-elektroder. Pulsmåling er et effektivt mål for, hvor hårdt hesten må arbejde ved en given hastighed samt hestens evne til at restituere. Pulsen er en følsom indikator for smerte. Der kan således ses forskel på pulsen imellem volterne, hvis hesten er øm ved specielle bevægelser, eller når specifikke øvelser udføres. En ændring i hestens normale hvilepuls kan være en indikation på manglende restitution eller begyndende helbredsproblemer.

EKG-måling angiver hjertets pumperytme. Rytmen er vigtig for at få fyldt hjertet og efterfølgende pumpet blodet rundt i kroppen. Hjertemusklen, og hermed rytmen, kan påvirkes af infektionssygdomme samt ubalance i elektrolyt- og mineral balance. Læs mere om EKG undersøgelser under medicinske sygdomme/ hjertet

Mængden af mælkesyre samt niveauet af muskelenzymer og affaldsstoffer, som produceres under arbejdstesten, indikerer blandt andet om hesten får tilstrækkelig ilt rundt i kroppen, og om fodringen er optimal.

Som en del af undersøgelsen for nedsat præstation laves der umiddelbart efter arbejdstesten en kikkertundersøgelse af luftvejene samt en skylleprøve for at se, om hesten har spor efter lavgradig infektion. Denne luftvejsprøve kan også give et billede af hestens opstaldningsmiljø og eventuelle problemer med allergi.

Findes der tegn på iltningsproblemer, som en stigning i muskelenzymer, ophobning af mælkesyre eller uregelmæssig hjerterytme under udførelse af arbejdstesten, vil yderligere undersøgelser som dynamisk endoskopi og ultralydsscanning af hjertet være indikeret. Dynamisk endoskopi er en procedure, hvor hesten rides med en kikkert i næsen, således at man kan se, om der sker ændringer i svælget under ridning, som kan have indflydelse på passage af luft til lungerne.

Afslutningsvis gennemgås faktorer som tænder, hovpleje, sadeltilpasning, staldmiljø, kiropraktik mm. Det er vigtigt at huske på, at kroppen er et fysiologisk system, og ændrer man på en faktor, kan det medføre en påvirkning af alle andre faktorer.

Arbejdstest

En arbejdstest udføres for at undersøge om der er en underliggende årsag til nedsat præstation. For at kunne bedømme, om hesten er i tilstrækkelig fysisk form til at præstere det, der forventes af den, er det nødvendigt at måle på nogle fysiske parametre.

Hestens puls og mælkesyre-koncentration ved en given hastighed og distance er gode målbare parametre som siger noget om lunge-, hjerte- og muskel-funktion.

Det er vigtigt at en arbejdstest udføres under så standardiserede forhold som muligt, og det er vigtigt at forstå at længere tids træningsmonitorering og rådgivning giver et bedre resultat end et øjebliksbillede.

Testen foregår typisk med rytter, og tilpasses den enkelte hest. Eksempelvis kan man starte med 1 km trav, herefter 1 km langsom galop og endnu 2 x 1 km galop interval med stigende fart. Alternativt kan en arbejdstest for en springhest bestå af 4 intervaller af 3 minutters varighed, hvor tempoet gradvist øges.  I alt varer testen ca. 20 minutter. Blodprøve udtages mellem hvert interval.

Resultatet af arbejdstesten siger noget om hestens kondition, hvor høj intensitet den kan tåle og hvor udholdende den er. Ud fra resultaterne kan man lave en træningsplan for hesten frem mod en bestemt konkurrence som stiller specifikke krav til hesten, for eksempel et Spring Derby hvor banen er længere end den plejer, eller et mesterskab som stiller større krav til hesten end normalt.

Ønsker du at høre mere om arbejdstest og træningsrådgivning kan du kontakte Højgård Hestehospital på 6596 4888

Arbejdsendoskopi

– Endoskopi af hestens luftveje under bevægelse.

Vi har i en lang årrække tilbudt arbejdsendoskopi, som er den mest moderne og fyldestgørende metode til undersøgelse af hestens øvre luftveje.

Traditionelt set har den eneste mulighed for at undersøge hestens øvre luftveje under bevægelse været på et high speed løbebånd. Fordelen med det nye system er især, at hesten kan undersøges under rytter og i dens naturlige disciplin/træning. Samtidig kræver undersøgelsen ingen forudgående tilvænning og er dermed praktisk, hurtig. Undersøgelsen kan planlægges, så den passer ind i hestens normale træningsskema.

Lidelser i de øvre luftveje er oftest kun synlige under arbejde, hvilket skyldes de store fysiologiske forandringer i hestens øvre luftveje fra hvile til under arbejde. For eksempel forøges mængden af luft der indtages pr minut med omkring 20 gange.

Udstyret er let og monteres ved hjælp af sadeltasker på hesten og specielt hovedtøj, så det påvirker ikke hestens sædvanlige udstyr. Systemet tolereres fint af hesten, og er sikkert for både hest, rytter og kusk. Som ved en almindelig endoskopisk undersøgelse, viser hesten en smule ubehag, når endoskopet indføres i næsen.

Højgård Hestehospital har valgt et system, der giver videooptagelser af god kvalitet, og hvor videoen kan ses live under undersøgelsen, samt gennemses i slowmotion efterfølgende. Samtidigt giver vores system mulighed for at endoskopets spids rettes via fjernbetjening under undersøgelsen, hvilket kan være vigtigt for at optimere billedkvaliteten.

Optagelserne vurderes enten af Højgård Hestehospital eller i samarbejde med hesteejerens egen dyrlæge. I tvivlstilfælde kan optagelser sendes til second opinion hos danske eller udenlandske eksperter, som Højgård Hestehospital samarbejder med på regelmæssig basis. Det skal understreges, at det er vigtigt at sammenholde fundene i de øvre luftveje med hestens race, fitness-status og eventuelle andre sygdomme før valg af behandling og kirurgisk metode.

Hyppigste spørgsmål

Hvornår skal min hest undersøges?
Som en del af en undersøgelse for nedsat præstation, men specielt også hvis der forekommer en unormal respirationslyd under arbejde. Typiske diagnoser vil være “strubepibning” (Recurrent laryngeal neuropati), forskellige problemer i relation til den bløde gane osv.

Hvad er sandsynligheden for, at der kan stilles en diagnose?
Det er vist i litteraturen, at for væddeløbsheste der undersøges for nedsat præstation, har 73-90 % en anormalitet i de øvre luftveje, hvis de har abnorm respiratorisk lyd, og 20-49 % hvis de ikke har en abnorm lyd.

Hvis min hest har en unormal respirationslyd og nedsat præstation, kan det så betale sig at undersøge og behandle den?

Ja, selvfølgelig afhængig af diagnosen og hestens værdi, men eksempelvis kirurgisk behandling af “strubepibning” har en succesrate på op til 90-95 % for rideheste, mens den ligger på cirka 60-70 % for væddeløbsheste.

Det er konstateret at min hest er strubepiber, hvorfor skal jeg have den undersøgt med arbejdsendoskopi inden den opereres?
For at øge succesraten for operationen. Det er vist, at der i 20-40 % af tilfældene kan være flere diagnoser samtidigt, hvilket kan påvirke prognosen eller kræve en justering af den kirurgiske procedure.