Reproduktion

Reproduktion

Velkommen til Højgård Hestehospitals reproduktionsafdeling.

Alle levende organismer reproducerer sig selv, ellers uddør arten. Reproduktion er en betegnelse for den proces, hvorved organismer, blandt andet heste, danner nye organismer som dem selv. Dette er en af de fundamentale egenskaber, som adskiller levende fra ikke levende ting.

Reproduktion betyder «fornyet frembringelse», det føler vi som står for reproduktionsafdelingen på Højgård som noget af det mest motiverende i vores hverdag. Kan man tænke sig noget bedre end at være med til at skabe fremtidens heste.

Af praktiske og fysiologiske årsager kan reproduktionen ikke fuldstændigt overlades til naturen, derfor har vi specialiseret os i alle former for reproduktionsarbejde.

Vi tilbyder inseminering med køle-, frost- og fersk sæd og har stor erfaring i håndtering af problemhopper. Vi tapper hingste til sædevaluering og fremstilling af både fersk, køle og frostsæd.

Igennem de sidste 20 år har vi oparbejdet en stor erfaring indenfor embryotransfer/ægtransplantation og andre udvidede teknikker som du kan læse mere om i undermenuerne

 

Hos Højgård kan vi hjælpe dig med inseminering af din hoppe. Når man inseminerer, lægger man sædceller ind i
livmoderen på hoppen. Sædceller overlever ca. 24-72 timer i livmoderen afhængig
af den enkelte hingst. Når sædcellen kommer ind i livmoderen, begynder den at
svømme op i æggelederen, hvor den møder og befrugter oocytten. Det optimale
insemineringstidspunkt er ca. 12- 24 timer før ægløsning, så har sædcellen tid
til at svømme op i æggelederen og vente på oocytten.

Skal du have din hoppe insemineret, er det en god ide, at du registrerer, hvornår hoppen er i brunst, og hvor lang tid den er. Det giver os de bedste muligheder for en succesfuld inseminering. Vi kan foretage insemineringen hjemme hos dig eller på insemineringsstationen afhængigt af, hvad du ønsker. Der er fordele ved begge løsninger, og hvad der er det bedste, afhænger af din hoppe. 

At opnå en succesfuld ifoling kræver en god forståelse af hoppens brunstcyklus og korrekt timing i forbindelse med inseminering. Herunder kan du læse mere om, hvordan processen foregår – fra cyklusovervågning til inseminering.

Hoppens brunstcyklus

Hopper er sæsonmæssigt polyøstrale, hvilket betyder, at de kommer i brunst i de lyse måneder – typisk fra marts/april til september. Cyklussen varer ca. 21 dage og inddeles i to hovedfaser:

  • Brunst (østrus): Denne periode varer 4–7 dage, og det er her, hoppen er modtagelig for bedækning. Ovulation (ægløsning) sker som regel 24–48 timer før brunsten slutter.

  • Mellembrunst (diøstrus): Varer ca. 14–16 dage, hvor hoppen ikke viser tegn på brunst og ikke kan blive ifolet.

Når ægget når en størrelse på ca 40 mm frigives et hormon som hedder LH, også kaldet ægløsnings-hormonet. Dette medfører at ægget modnes og ægløsning finder sted. Ægget opfanges i æggelederen hvor det ligger og venter på en sædcelle. Ægget er levedygtig i ca 12 timer.

Det sted hvor ægget har siddet i æggestokken vil der dannes et gult legeme. Funktionen af det gule legeme er at danne hormonet progesteron. Progesteron er det hormon, som sørger for at livmoderhalsen lukker sammen og hoppen går ud af brunst. Progesteron dannes under hele mellembrunsten (diøstrus) og hvis hoppen er drægtig vil det dannes under hele drægtigheden.

Hvis hoppen ikke er drægtig, vil livmoderen sende et signal til det gule legeme om at stoppe progesteron dannelsen og hoppen vil komme i brunst igen.

Scanning – bestemme cyklus og drægtighedsundersøge

Ultralydsscanning er et uundværligt redskab i reproduktionsarbejdet. Scanningen giver mulighed for at:

  • Vurdere follikelstørrelse og forudsige ægløsning

  • Konstatere om hoppen er i brunst

  • Kontrollere livmoderen for væske, betændelse, cyster m.m.

  • Bestemme det optimale tidspunkt for inseminering

  • Bekræfte drægtighed ca. 14–16 dage efter ægløsning

I nogle tilfælde kan man også give hormoner for at styre cyklussen og fremkalde ægløsning, hvilket især er relevant ved inseminering med frossen sæd, hvor timingen skal være meget præcis.

Hvis du ønsker at læse mere om brugen af hormoner, kan du læse om det HER.

Inseminering

Inseminering kan foretages med frisk, kølet eller frossen sæd, og proceduren afhænger af typen:

  • Frisk sæd: Insemineres kort tid efter udtagning. Anvendes typisk, når hoppen står tæt på hingsten, da sæden kun overlever ca 1 time, hvis den ikke fortyndes. Fersk sæd fra en fertil hingst kan være et godt alternativ til problemhopper.

  • Kølesæd: Kølesæd betyder, at sæden fortyndes efter tapning, således at den kan tåle at blive kølet. I sædfortynderen er der næringsstoffer
    til sædcellerne, således at de kan holde sig i flere dage, samt antibiotika, så der ikke kommer bakterievækst. Sæden nedkøles over tid til ca. 5 grader og kan holde sig i ca. 24-48 timer.     Meget anvendt i Danmark.

  • Frossen sæd: Har kortere levetid i livmoderen og kræver nøjagtig timing i forhold til ægløsning. Scanning flere gange dagligt kan være nødvendigt. Dette kræver typisk at hoppen står hos dyrlægen for at minimere transportudgifter

Bestilling af kølesæd skal oftest ske før kl. 9 om formiddagen på fastsatte dage. I Danmark tapper hingstestationerne altid mandag, onsdag, fredag og lørdag. Ved bestilling før kl. 9 kan man fra bestemte hingstestationer få sæd leveret med kurer samme eftermiddag.

Frostsæd har både ulemper og fordele i forhold til kølesæd og frisksæd. Fordelen ved frostsæd ud fra hingstens præmisser er, at man kan fremstille den på alle tider af året og dermed være i stand til at planlægge konkurrencer og tapning således, at det ikke går ud over henholdsvis det ene eller det andet. Det giver også mulighed for at udnytte hingstens sæd bedre, og det kan holde sig i mange år. Fordelen for hoppeejeren er, at man kan have sæden klar, når hoppen kommer i brunst, og man kan forsyne sig og gemme i mange år.

Ulempen ved frostsæd er at det er dyrere at fremstille og transportere. For hoppeejeren betyder det også, at det bliver dyrere at få insemineret sin hoppe, da inseminering med frostsæd skal ske så tæt på ægløsningstidspunktet som muligt. For at ramme dette tidspunkt scannes hoppen hver 6-8 time døgnet rundt.

Det kan tage op til 14 dage at skaffe frostsæd og der skal påregnes en del omkostninger ved transport og forsendelse af containere med frostsæd.

Insemineringen foretages med sterile teknikker og indsættes direkte i hoppens livmoder via et langt kateter.

 
Indberetning af bedækning/inseminering
Danske hingste:
For hingste på danske hingstestationer foretages al indberetning af hingstestationen. Ved brug af kølesæd skal dyrlæge/inseminør bekræfte inseminationen ved at returnere det underskrevne sædforsendelsesdokument til hingsteholder.
    Frostsæd:
Ved brug af frostsæd, der er lagret andre steder end hos hingsteholder, træder den person (fx. dyrlæge), der er ansvarlig for lagring af sæden i hingsteholders sted og skal således indberette jf. ovenstående.
    Udenlandske hingste:
For import af sæd fra udlandet samt bedækning/inseminering i udlandet foretages indberetning af dyrlæge eller inseminør. Fristen for rettidig indberetning er som hidtil senest 14 dage fra 1. bedækning/inseminering.

Hvis din hest skal have en rettidig indberetning, er det VIGTIGT, at vi får alle de informationer, som vi beder om på indskrivningssedlen. Vi skal nemlig bruge hoppens registreringsnummer og hingstens registreringsnummer til indberetning.

Efter indberetning modtager hoppeejer en kvittering på mail. Kvitteringen skal medbringes og fremsendes ved registrering i forbund i andre lande.

I tilfælde hvor indberetning ikke kan foretages pga. manglende registreringsnummer på hoppen, tilfalder det hoppeejer at betale ekstragebyr.

Ønsker du at få din hoppe insemineret på Højgård Hestehospital kan du kontakte

Receptionen på 65 96 48 88

Dyrlæge Rikke Munk på 23 63 92 45 eller dyrlæge Cecilie Frørup på 22 28 77 75

Vi tilbyder forskellige pakkeløsninger som inkluderer scanninger samt inseminering af hoppen i den enkelte brunstperiode.

Når du ved, hvornår du kan aflevere eller afhente din hoppe, bedes du give besked. Vi vil så vidt muligt være til stede ved ankomst for at anvise en boks og hjælpe dig med indskrivning af din hoppe. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at modtage dig, vil der være en anvisning til boks på tavlen lige indenfor døren i vores reproduktionsstald.

Opstaldning af hopperne

Hopperne kan opstaldes efter ønske. Du har mulighed for at vælge at have din hoppe i boks eller på døgnfold. Den kan gå på fold alene i nogle timer eller ude hele dagen i en afpasset flok. Boksene strøes med træpiller eller spåner, og der fodres med henholdsvis pelleteret foder fra Equsana samt wrap. Eget foder kan medbringes -dog uden afslag i opstaldningspris.

Indskrivningssedler

Når du afleverer din hoppe, er det vigtig for dig, din hest og os, at du udfylder en indskrivningsseddel. Denne seddel kan downloades her…. Den kan udfyldes elektronisk og sendes per mail, eller den kan udfyldes og afleveres ved hoppens ankomst.

Det er VIGTIGT at vi får alle de informationer, som vi beder om på denne seddel. Vi skal nemlig bruge hoppens registreringsnummer ved sædbestilling samt indberetning til SEGES. Vi skal også bruge hingstens navn, så du får det føl du drømmer om. Vi vil også gerne vide i hvilket omfang du vil kontaktes og have din mailadresse.

MEGET VIGTIGT er det også at give os dit CHR nummer samt informere os om, hvorvidt hoppen er taget ud af fødekæden til konsum, da en overtrædelse af denne lovgivning i forbindelse med brug af medicin kan have økonomiske konsekvenser for os alle.

ENDNU VIGTIGERE er det, at du efterlader passet sammen med din hoppe da dette er lovpligtigt.

Sædbestilling

Når din hoppe er i vores hænder, varetager vi sædbestilling. Du skal huske at udfylde indskrivningssedlen om hingstevalg og så skal du huske at give os kontakt oplysninger om hingstestationen, så vi kan bestille sæden det rigtige sted.

Når vi har scannet din hoppe og set hvordan den reagerer overfor hingsten, beslutter vi, hvornår det er det optimale insemineringstidspunkt. Vi tager direkte kontakt til hingstestationen eller Euro hingstesæd medmindre andet er aftalt.

Vi sørger for at følge op på sædleverancer og eventuelle problemer. I tilfælde af helligdagsforsendelser eller brug af sæd fra hingstestationer, som ikke har en fast aftale om sædlevering, kan det være nødvendigt, at du selv henter og bringer sæden. Dette skal vi nok gøre opmærksom på så hurtigt som muligt.

Hvis du ønsker at bruge frostsæd, er det vigtigt, at sæden er ankommet, når din hoppe kommer i brunst, levering af frostsæd kan ofte tage flere dage, da det skal pakkes og sendes med special kurerer.

Information om din hoppe og dyrlægekontakt.

Hvis du kan undvære daglig information, vil det være en stor hjælp for os, da vi rigtigt gerne vil koncentrere os om at gøre et godt arbejde med hopperne. Vi vil selvfølgelig gerne give en opdatering på din hoppe – og bestræber os på at kontakte dig under insemineringsperioden. Ved problemer eller behov for stillingtagen til behandling, hingstevalg eller lignende vil vi kontakte dig.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på telefonen. Mandag, onsdag og fredag har vi som regel meget travlt med scanning og sædbestilling frem til kl. 11, derfor opfordrer vi til at du ringer angående din hoppe mellem kl. 11-12.

Vi bestræber os på at vedhæfte en hjemsendelse angående din hoppe, når hun er klar til at gå hjem. Hjemsendelsen kan findes i dueslaget ved opslagstavlen indenfor døren til reproduktion. Her vil du også kunne finde indskrivningssedler og anden info.

Inseminering i praksis

Vil du gerne have insemineret din hoppe hjemme er det selvfølgelig også en mulighed. Vi kommer gerne hjem til dig for at scanne og inseminerer din hoppe.

Der er fordele og ulemper ved at lade hoppen blive hjemme i under insemineringsperioden. Fordelen er at hoppen ikke tages ud af vante omgivelser og derfor ikke stresses, omvendt har nogle hopper gavn af at komme på insemineringsstation hvor vi har en hingst som kan tease hoppen under brunsten. Er hoppen vanskelig at køre med eller har hun føl ved siden kan det også være en grund til at få foretaget insemineringen hjemme.

Ulempen ved at have hoppen hjemme kan være planlægning omkring tidspunkt for scanning og for sædbestilling. Ofte overvåges hopper der står hjemme ikke så intensivt da der er flere omkostninger og praktiske foranstaltninger forbundet hermed. Har man en hoppe der danner væske i forbindelse med brunst og inseminering er det super vigtigt at hoppen tjekkes ofte og derfor anbefaler vi at disse hopper opstaldes på Højgård.

Vi vil gerne gøre opmærksom på at kvaliteten af en scanning afhænger af hvor samarbejdsvillig hoppen er, hvordan lyset falder i vores scanner samt hvordan de praktiske forhold omkring strøm og scanner anbringelse er.

Skal hoppen insemineres hjemme er det en stor hjælp for os at der er en spand varmt vand klar, således at hoppen kan rengøres bedst muligt.

Der tages forbehold for drægtighedsscanning og eventuel tvillinge drægtighed under scanning hvor der ikke er optimale forhold.

Proceduren for indberetning af bedækning/inseminering.

Danske hingste:
For hingste på danske hingstestationer foretages al indberetning af hingstestationen. Ved brug af kølesæd skal dyrlæge/inseminør bekræfte inseminationen ved at returnere det underskrevne sædforsendelsesdokument til hingsteholder.
    Frostsæd:
Ved brug af frostsæd, der er lagret andre steder end hos hingsteholder, træder den person (fx. dyrlæge), der er ansvarlig for lagring af sæden i hingsteholders sted og skal således indberette jf. ovenstående.
    Udenlandske hingste:
For import af sæd fra udlandet samt bedækning/inseminering i udlandet foretages indberetning af dyrlæge eller inseminør. Fristen for rettidig indberetning er som hidtil senest 14 dage fra 1. bedækning/inseminering.

Hvis din hest skal have en rettidig indberetning, er det VIGTIGT, at vi får alle de informationer, som vi beder om på indskrivningssedlen. Vi skal nemlig bruge hoppens registreringsnummer og hingstens registreringsnummer til indberetning.

Efter indberetning modtager hoppeejer en kvittering på mail. Kvitteringen skal medbringes og fremsendes ved registrering i forbund i andre lande.

I tilfælde hvor indberetning ikke kan foretages pga. manglende registreringsnummer på hoppen, tilfalder det hoppeejer at betale ekstragebyr.

På Højgård Hestehospital har vi i de sidste 20 år udført mellem 150-200 embryoskylninger pr år. Hovedparten af donorhopper har været hopper i sport, Vi har stor erfaring i at planlægge og optimere inseminering, skylning og konkurrence deltagelse. Vi har ligeledes stor erfaring i at synkronisere rugehopper og donorhopper og lykkes ofte med at synkronisere selv om der kun er en rugehoppe til rådighed. Vi har desuden ca 100 rugehopper til rådighed som kan lejes.

Hvorfor vælge embryotransfer på din hoppe

Grundlæggende åbner embryotransfer mulighed for en hurtigere avlsfremgang, og hoppernes indflydelse på avlen øges. Embryotransfer kan bruges til at:

– Hoppen kan indgå i avlen, samtidig med at den er aktiv i sporten

– Avle på ældre hopper eller problemhopper, som ikke længere selv er i stand til at bære en drægtighed

– Få mere end et føl per hoppe per år

– Få afkom fra unge hopper (fra 2 år)

Du skal være opmærksom på, at der inden for nogle avlsforbund er udarbejdet konkrete regler for embryotransfer. I Dansk Varmblod er der ingen restriktioner for, hvor mange embryoføl man må lave per år. Indenfor Dansk Islandshesteforening må der kun laves to embryoføl pr år og ét naturligt. Desuden gælder det, at rugehoppen skal være en islandsk hest, og donorhoppen må først ifoles fra 3 år. For travheste gælder det, at der kun må laves ét embryoføl pr år, og donorhoppen skal være i live, når føllet bliver født, for at føllet kan blive registreret. 

Generel information

Succesraten er afhængig af faktorer som donorhoppens alder, livmoderens tilstand, sædens kvalitet, management omkring inseminering/bedækning, selve udførslen af embryoskylningen samt kvaliteten af embryonet og rugehoppen.

Generelt gælder det, at donorhopper fra 3-10 år i god fysisk form, uden tidligere reproduktionsproblemer som insemineres med god sæd, har en succesrate på 55-70%. For Islandske heste, hvor bedækningen foregår naturligt, vil succesraten oftest være højere.

Antallet af embryoføl per hoppe per sæson afhænger af hoppens fertilitet. Det er vores erfaring, at der er store individuelle forskelle hopperne imellem. På trods af, at donorhoppen opfylder alle kriterier for at være en god donor, er det ikke muligt at forudsige, hvilke hopper der er gode donorer. Vi har lavet 4-5 embryoføl på én hoppe på en sæson, men omvendt har vi også måtte sende andre hjem uden føl.

Rugehoppen

Kvaliteten af rugehoppen har stor betydning for, hvorvidt embryonet overlever. I forbindelse med donorhoppens brunst følges rugehoppen cyklus tæt. Dette foregår ved en ultralydsundersøgelse af livmoderen gennem endetarmen. Det er vigtigt, at ruge- og donorhoppe er synkrone. Det vil sige, at tidspunktet for ægløsning skal ligge tæt på hinanden. Tidspunktet for rugehoppens ægløsning skal ligge på -1 dag (dagen før) til +3 dage (3 dage efter) efter donorhoppens ægløsning. For at opnå dette, vil vi i nogle tilfælde programmere ægløsningen hormonelt.

De bedste rugemødre er de unge hopper i alderen 4-8 år, normalvægtig og med normal sundhedsstatus. Hopper der tidligere har fået føl kan også bruges som rugemødre, vi anbefaler at få taget en skylleprøve af livmoderen når hoppen er i brunst således at man ved hoppen ikke har en infektion efter tidligere foling.

Har du ikke selv en rugehoppe til rådighed, har du mulighed for at leje en rugehoppe på Højgård Hestehospital. Se lejebetingelser HER.

Information om embryotransfer

Vi har stor erfaring i synkronisering af hopper og for at synkronisere donor- og rugehoppe, kan det være nødvendigt at bruge hormonbehandling. Det er ikke vores erfaring, at det påvirker hopperne på sigt. Nogle ryttere mener, at de kan mærke en adfærdsændring på donorhoppen i forbindelse med embryoskylningen. Man skal huske på, at selve brunsten, insemineringen og befrugtningen forgår helt naturligt. Kun skylningen 7-8 dage efter ægløsning er “unormal”. Måske skyldes denne adfærdsobservation, at rytteren er mere opmærksom på hestens brunstcyklus, måske ses der en ændring i adfærd hos nogle hopper. Du kan læse mere om hormonernes virkningsmekanisme på vores hjemmeside.

De fleste hopper kan embryo skylles uden brug af sedation. Proceduren tager ca 30 min og hoppen står i insemineringsboksen med en slikkesten eller hø. Hoppen kan gå hjem umiddelbart efter skylning og der ses ingen bivirkninger efterfølgende.

Selve embryoskylningen foregår i hoppens mellem-brunst periode. I denne periode er livmoderhalsen lukket og livmoderen er særlig følsom for infektion. Ved gentagne skylninger er der en øget risiko for at hoppen får en bakterieinfektion eller i værste tilfælde en svampeinfektion.

Priser og vilkår

Ved henvendelse til Højgård Hestehospital, kan du få tilsendt en opdateret prisliste. Der betales for hver enkelt udført ydelse. Dvs. follikelkontrol og inseminering af donorhoppe, skylning af donorhoppe, vask og overflytning af embryo og synkronisering af rugehoppe.

Information om proceduren

Beskrivelse af proceduren

Tidspunktet for embryoskylningen afhænger af en række faktorer som:

– Donorhoppens alder

– Typen af sæd benyttet (frostsæd, kølesæd eller naturlig bedækning)

Embryoskylningen finder sted 7-8 dage efter konstateret ægløsning. Forskning på området har vist, at der er individuelle variationer imellem tidspunktet fra ægløsning og selve befrugtningen.  Selv ved hyppig ultralydsundersøgelse i forbindelse med brunsten, er det ikke muligt at bestemme præcis, hvor lang tid der går fra ægløsningen har fundet sted, til ægget bliver befrugtet i æggelederen. 5-6 dage efter at befrugtningen har fundet sted, transporteres ægget fra æggelederen og ned i livmoderen. Man kan derfor opleve, at to skylninger på den samme hoppe, foretaget på præcis det samme tidspunkt, kan resultere i to embryoner i forskellig størrelse. Når først embryonet når livmoderen, fordobles antallet af celler for hver 6 timer der går – så væksten er enorm hurtig. Det er derfor vigtigt for succesraten, at donorhoppen følges nøje, og forløbet planlægges grundigt.

Skylningen foregår ved, at hoppens endetarm tømmes. Herefter vaskes skeden grundigt. Et sterilt foleykateter føres gennem skeden til vagina og ind igennem livmoderhalsen. Her pustes en lille cuff (ballon) op, så kateteret sidder fast forankret i livmoderhalsen. Herefter skylles 1-2 L embryoskyllevæske ind og ud af livmoderen ved hjælp af tyngdekraftsprincippet. Væsken filtreres herefter igennem et lille filter. Maskerne i filteret er så små, at embryonet bliver i filtratet. Processen gentages flere gange. Herefter undersøges filtratet under mikroskop. Proceduren tager ca. 1 time, og hoppen sederes let alt efter temperament. Straks efter skylningen kan hoppen transporteres hjem.

Når embryonet er fundet, føres det over i en række brønde, hvor fremmede partikler (antigener) vaskes af. Denne proces er vigtig for at undgå, at rugehoppen opfatter embryonet som fremmed og afstøder det. Herefter lades embryonet i et insemineringskateter. Rugehoppen klargøres ved tømning af endetarmen samt grundig vask af skeden. Herefter overføres embryonet.

Problemhopper

Er min hoppe en “problemhoppe”?

En hoppe kan defineres som en “problemhoppe” af flere forskellige årsager. Det kan være en hoppe, som trods inseminering eller bedækning i gentagne brunstperioder ikke kommer i fol. En hoppe vil normalt defineres som en “problemhoppe”, når den har løbet om i mere end 3 brunstperioder. Det kan altså være normalt, at din hoppe løber om 1 eller 2 gange trods optimal management og brug af en frugtbar hingst, men det er vigtigt, at der sættes ind med diagnostiske undersøgelser, hvis hoppen gentagne gange løber om. Ved inseminering med frisk sæd fra en hingst med normal frugtbarhed vil 60-65% af hopperne pr. brunstperiode komme i fol. Ved inseminering med frostsæd vil drægtighedsprocenten ligge en smule lavere.

Hvorfor er min hoppe en “problemhoppe”?

Der er mange forskellige årsager til, at en hoppe kan få reproduktionsmæssige problemer. Selve insemineringen/bedækningen giver anledning til en mindre akut reaktion i livmoderslimhinden. Det skyldes, at livmoderens immunforsvar opfatter sædcellerne som fremmede og reagerer. En normal hoppe vil indenfor kort tid (6 timer) efter inseminering rense sig. “Problemhopper” kan have svært ved at rense sig efter inseminering og vil derfor få problemer med at blive drægtige.

En tilbageholdt efterbyrd kan også give anledning til en betændelsestilstand i livmoderslimhinden. Hoppen kan i nogle tilfælde være symptomfri, mens det andre gange viser sig som flåd fra skedeåbningen. Ved ultralydsundersøgelse af livmoderen kan fri væske diagnosticeres.

Betændelse i livmoderen kan også ses som følge af en slap skedeåbning. Det resulterer i, at hoppen suger luft ind i livmoderen.  Da endetarmsåbningen er placeret tæt på skedeåbningen, vil den indsugede luft oftest være forurenet med tarmbakterier. En slap skedeåbning kan være medfødt. Det kan også ses efter flere fødsler, hos ældre eller magre hopper

Efterhånden som hoppen bliver ældre, sker der et naturligt henfald af livmoderslimhinden. Slimhinden med dets kirtler erstattes af arvæv. Hopper med meget arvæv kan have meget svært ved at komme i fol og/eller at opretholde en normal drægtighed frem til terminstidspunktet. Der er altså flere ældre hopper end unge i gruppen af “problemhopper”.

Undersøgelse og behandling af “problemhopper”

For at kunne behandle en “problemhoppe” effektivt, er det vigtigt at stille en korrekt diagnose. Det kræver, at hoppen undersøges grundigt – både udvendigt og indvendigt.

Undersøgelse af skedeåbningen: Her noteres, om der er flåd fra skeden. Lukkemekanismen undersøges samtidig. Er skeden slap, kan man ved hjælp af et lille kirurgisk indgreb (“Caslick operation”) sy den øverste del af skeden sammen, så man forhindrer at tarmbakterier kommer ind i skeden.

Undersøgelse af skede(vagina) og livmoderhals (cervix): Her undersøges slimhindens farve. Er der tegn på rødme og irritation pga. f.eks. luftsugning. Livmoderhalsen undersøges ved hjælp af et spekulum, som er et langt rør med en lyskilde i bunden. I nogle tilfælde finder man skader på livmoderhalsen efter komplicerede folinger, og det kan være medvirkende til, at hoppen ikke kan holde på drægtigheden. Skader i livmoderhalsen kan være vanskelige at reparere.

En af de hyppigste problemer hos ældre hopper er, at livmoderhalsen bliver stiv og u elastisk. Dette betyder at hoppen får svært ved at rense sig efter inseminering, og der dannes ofte væske som hoppen ikke selv kan komme af med. Der er desværre ingen behandling for en stiv og lukket livmoderhals, men man kan hjælpe hoppen af med væsken ved, at føre en slange ind igennem livmoderhalsen og skylle livmoderen.

Undersøgelse af livmoderen og æggestokke: Ved hjælp af ultralydsundersøgelse i rektum (endetarmen) kan livmoderen inspiceres. Er der fri væske i livmoderen,  er det ofte et tegn på, at der er en betændelsestilstand i livmoderen. Her vil det være nødvendigt at skylle livmoderen med saltvand og antibiotika i flere dage. Det er vigtigt, at den primære årsag til, at der dannes væske i livmoderen diagnosticeres, så problemet ikke opstår igen. 

For “problemhopper”, er det især vigtigt, at brunsten følges nøje med ultralydsscanning. På den måde sikrer man, at hoppen insemineres/bedækkes færrest antal gange, og det i sig selv kan afhjælpe problemet med væske i livmoderen.

Udtagelse af prøver fra livmoderen

I forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, vil man ofte udtage en prøve fra livmoderen. Det kan være en svaberprøve eller en biopsi (vævsprøve) fra livmoderslimhinden. Prøven udtages, når hoppen er i brunst således at livmoderhalsen er åben. Begge prøver er fuldstændig ufarlige for hoppen.

Ved en svaberprøve indføres en steril vatpind gennem livmoderhalsen og ind i livmoderen. Prøven undersøges under mikroskop for tilstedeværelsen af betændelsesceller og for bakterier. Er der bakterier til stede laves der en resistensundersøgelse. Efterfølgende kan livmoderinfektionen behandles i 1-5 dage, afhængig af infektionens art og omfang En biopsi udtages på samme måde som en svaberprøve, her får man blot en lille vævsprøve fra slimhinden. Denne vævsprøve kan undersøges for bakterier på samme måde som en svaberprøve, og fordelen er, at bakterier der ligger gemt dybere nede i slimhinden kan lokaliseres. Desuden kan man få et laboratorium til at lave et vævssnit af prøven. Her kan man se, om der er sket henfald af livmoderslimhinden. Efterfølgende modtager man en rapport, som kategoriserer livmoderen med henblik på sandsynligheden for at få hoppen i fol.

Denne ydelse udføres ved

Kirke Eskilstrup – Odense – Aarhus