På Højgård Hestehospital har vi i de sidste 20 år udført mellem 150-200 embryoskylninger pr år. Hovedparten af donorhopper har været hopper i sport, Vi har stor erfaring i at planlægge og optimere inseminering, skylning og konkurrence deltagelse. Vi har ligeledes stor erfaring i at synkronisere rugehopper og donorhopper og lykkes ofte med at synkronisere selv om der kun er en rugehoppe til rådighed. Vi har desuden ca 100 rugehopper til rådighed som kan lejes.
Hvorfor vælge embryotransfer på din hoppe
Grundlæggende åbner embryotransfer mulighed for en hurtigere avlsfremgang, og hoppernes indflydelse på avlen øges. Embryotransfer kan bruges til:
– at hoppen kan indgå i avlen, samtidig med at den er aktiv i sporten
– at avle på ældre hopper eller problemhopper, som ikke længere selv er i stand til at bære en drægtighed
– at få mere end et føl per hoppe per år
– at få afkom fra unge hopper (fra 2 år)
Du skal være opmærksom på, at der inden for nogle avlsforbund er udarbejdet konkrete regler for embryotransfer. I Dansk Varmblod er der ingen restriktioner for, hvor mange embryoføl man må lave per år. Indenfor Dansk Islandshesteforening må der kun laves to embryoføl pr år og ét naturligt. Desuden gælder det, at rugemoderen skal være en islandsk hest, og donorhoppen må først ifoles fra 3 år. For travheste gælder det, at der kun må laves ét embryoføl pr år, og donorhoppen skal være i live, når føllet bliver født, for at føllet kan blive registreret.
Generel information
Succesraten
Succesraten er afhængig af faktorer som donorhoppens alder, livmoderens tilstand, sædens kvalitet, management omkring inseminering/bedækning, selve udførslen af embryoskylningen samt kvaliteten af embryonet og rugehoppen.
Generelt gælder det, at donorhopper fra 3-10 år i god fysisk form, uden tidligere reproduktionsproblemer som insemineres med god sæd, har en succesrate på 55-70%. For Islandske heste, hvor bedækningen foregår naturligt, vil succesraten oftest være højere.
Antallet af embryoføl per hoppe per sæson afhænger af hoppens fertilitet. Det er vores erfaring, at der er store individuelle forskelle hopperne imellem. På trods af, at donorhoppen opfylder alle kriterier for at være en god donor, er det ikke muligt at forudsige, hvilke hopper der er gode donorer. Vi har lavet 4-5 embryoføl på én hoppe på en sæson, men omvendt har vi også måtte sende andre hjem uden føl.
Rugemoderen
Kvaliteten af rugemoderen har stor betydning for, hvorvidt embryonet overlever. I forbindelse med donorhoppens brunst følges rugemoderens cyklus tæt. Dette foregår ved en ultralydsundersøgelse af livmoderen gennem endetarmen. Det er vigtigt, at ruge- og donorhoppe er synkrone. Det vil sige, at tidspunktet for ægløsning skal ligge tæt på hinanden. Tidspunktet for rugemoderens ægløsning skal ligge på -1 dag (dagen før) til +3 dage (3 dage efter) efter donorhoppens ægløsning. For at opnå dette, vil vi i nogle tilfælde programmere ægløsningen hormonelt.
De bedste rugemødre er de unge hopper i alderen 4-8 år, normalvægtig og med normal sundhedsstatus. Hopper der tidligere har fået føl kan også bruges som rugemødre, vi anbefaler at få taget en skylleprøve af livmoderen når hoppen er i brunst således at man ved hoppen ikke har en infektion efter tidligere foling.
Har du ikke selv en rugemor til rådighed, har du mulighed for at leje en rugemor på Højgård Hestehospital. Se lejebetingelser her på hjemmesiden
Information om embryotransfer
Vi har stor erfaring i synkronisering af hopper og for at synkronisere donor- og rugehoppe, kan det være nødvendigt at bruge hormonbehandling. Det er ikke vores erfaring, at det påvirker hopperne på sigt. Nogle ryttere mener, at de kan mærke en adfærdsændring på donorhoppen i forbindelse med embryoskylningen. Man skal huske på, at selve brunsten, insemineringen og befrugtningen forgår helt naturligt. Kun skylningen 7-8 dage efter ægløsning er “unormal”. Måske skyldes denne adfærdsobservation, at rytteren er mere opmærksom på hestens brunstcyklus, måske ses der en ændring i adfærd hos nogle hopper. Du kan læse mere om hormonernes virkningsmekanisme på vores hjemmeside.
De fleste hopper kan embryo skylles uden brug af sedation. Proceduren tager ca 30 min og hoppen står i insemineringsboksen med en slikkesten eller hø. Hoppen kan gå hjem umiddelbart efter skylning og der ses ingen bivirkninger efterfølgende.
Selve embryoskylningen foregår i hoppens mellem-brunst periode. I denne periode er livmoderhalsen lukket og livmoderen er særlig følsom for infektion. Ved gentagne skylninger er der en øget risiko for at hoppen får en bakterieinfektion eller i værste tilfælde en svampeinfektion.
Priser og vilkår
Ved henvendelse til Højgård Hestehospital, kan du få tilsendt en opdateret prisliste. Der betales for hver enkelt udført ydelse. Dvs. follikelkontrol og inseminering af donorhoppe, skylning af donorhoppe, vask og overflytning af embryo og synkronisering af rugemor.
Information om proceduren
Beskrivelse af proceduren
Tidspunktet for embryoskylningen afhænger af en række faktorer som:
– Donorhoppens alder
– Typen af sæd benyttet (frostsæd, kølesæd eller naturlig bedækning)
Embryoskylningen finder sted 7-8 dage efter konstateret ægløsning. Forskning på området har vist, at der er individuelle variationer imellem tidspunktet fra ægløsning og selve befrugtningen. Selv ved hyppig ultralydsundersøgelse i forbindelse med brunsten, er det ikke muligt at bestemme præcis, hvor lang tid der går fra ægløsningen har fundet sted, til ægget bliver befrugtet i æggelederen. 5-6 dage efter at befrugtningen har fundet sted, transporteres ægget fra æggelederen og ned i livmoderen. Man kan derfor opleve, at to skylninger på den samme hoppe, foretaget på præcis det samme tidspunkt, kan resultere i to embryoner i forskellig størrelse. Når først embryonet når livmoderen, fordobles antallet af celler for hver 6 timer der går – så væksten er enorm hurtig. Det er derfor vigtigt for succesraten, at donorhoppen følges nøje, og forløbet planlægges grundigt.
Skylningen foregår ved, at hoppens endetarm tømmes. Herefter vaskes skeden grundigt. Et sterilt foleykateter føres gennem skeden til vagina og ind igennem livmoderhalsen. Her pustes en lille cuff (ballon) op, så kateteret sidder fast forankret i livmoderhalsen. Herefter skylles 1-2 L embryoskyllevæske ind og ud af livmoderen ved hjælp af tyngdekraftsprincippet. Væsken filtreres herefter igennem et lille filter. Maskerne i filteret er så små, at embryonet bliver i filtratet. Processen gentages flere gange. Herefter undersøges filtratet under mikroskop. Proceduren tager ca. 1 time, og hoppen sederes let alt efter temperament. Straks efter skylningen kan hoppen transporteres hjem.
Når embryonet er fundet, føres det over i en række brønde, hvor fremmede partikler (antigener) vaskes af. Denne proces er vigtig for at undgå, at rugemoderen opfatter embryonet som fremmed og afstøder det. Herefter lades embryonet i et insemineringskateter. Rugemoderen klargøres ved tømning af endetarmen samt grundig vask af skeden. Herefter overføres embryonet.